Da jeg lørdag eftermiddag kørte gennem Oxholm-skoven, var jeg så heldig at se en duehøg på jorden med sit bytte.
Et fantastisk syn - og sjældent. Da duehøgens foretrukne jagtterræn netop er skoven, ses den kun sjældent i forhold til for eksempel de efterhånden allesteds nærværende musvåger. Desværre havde jeg ikke kameraet med.
Duehøgen er forresten den største af høgene, og så er den lidt af et sexdyr - et duehøgepar parrer sig op til 600 gange i sæsonen, hvilke vil sige sådan cirka et dusin gange om dagen.
Men den er altså også sky, så der skal ikke meget til, før den opgiver rugningen og rykker endnu længere ind i skovens mørke. Og så meget desto mere står det klart, at jeg var heldig, da jeg mødte den i dag.
Duehøgen kaldes også hønsehøg - specielt af hønseavlere, men det skal man nu ikke lægge noget særligt i. Undersøgelser viser, at over 50 % af dens føde rent faktisk er duer, som den tager på jorden. I modsætning til blandt andet falkene kan duehøgen ikke jage i luften.
Den kendte danske ornitolog Finn Salomonsen (1909 - 1983 og forresten far til sanglærken Sanne) har en gang sagt om duehøgen: Tidligere Tiders hensynsløse Forfølgelse af denne Rovfugl er nu i vide kredse af Jægere veget for en Forståelse af, at Tilstedeværelsen af en saa smuk og elegant Skabning som Duehøgen betyder en Berigelse af den danske Natur.
Ha' det
Jesper
Foto: U.S. Fish and Wildlife Service
Cycling instead of running
12 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar