Først kom som tidligere omtalt hestehov, men det er der nu ikke noget specielt nordnorsk over - den findes over hele Norge. Og forresten også i Danmark, hvor den pudsigt nok hedder følfod, som min kusine venligt har gjort mig opmærksom på.
Men derefter kommer i Tromsø primulaen - som er en rigtig karakterplante for området. Planten, der også - i det mindste blandt krydsords-løsere - er kendt som aurikel, gror heroppe vildt og er med sine smukke lysegule blomster med til at sætte fest i alle Troms fylkes grøftekanter.
I haven har vi en variant af den vilde primula med blå blomster, og den kom faktisk frem et par dage før de vilde blomster.
Ellers er vi jo betydeligt bag efter det danske forår. Først nu blomstrer krokusserne i beddet foran huset - og i baggrunden skyder påskeliljerne op. Dem får vi næppe glæde af i år. Vi har nemlig nu fået sat en endelig dato for flytningen fra det Straumsbukta'ske paradis. Den 25. maj er det slut. Jeg har fået en lille bitte lejlighed inde i selve Tromsø, og Dina rykker planmæssigt til Øland. Men det skal vi nok fortælle mere om senere.
Ha' det
Jesper
Cycling instead of running
10 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar