Pølsenordmænd

Vi tager til Danmark torsdag eftermiddag. Blandt andet for at fejre Dinas fødselsdag på søndag, hvor det også er den norske nationaldag.
Og det har vist sig at være en rigtig god beslutning. For Norge er i disse dage ved at gå over bredderne i national selvglæde. Faktisk er den kommende finale i Melodi Grand Prix en ren formssag i følge de lokale media. Landet mener bestemt, at man har fundet formlen til alle de østeuropæiske stemmer ved at sende en deltager med russiske aner - en ung mand med rødder i balalaika-traditionen så at sige. Dog har der i dag været tilløb til skandale. For Rybak, som han hedder, skulle i følge danske Ekstra-Bladet have drukket vodka sammen med en af de russiske dommere.
Medierne er dybt bekymret - det ligner allerede en doping-skandale. For vodka må jo efter traditionel norsk tankegang betyde, at vinderchancerne er forringet. Personligt mener jeg jo nu nok, at det kun kan være en fordel i den konkurrence, hvis man har en lille skid på - og vodka må da bestemt øge chancen for østeuropæiske stemmer. Ledende personer i den norske grand prix lejr har da også været ude og bedyre, at det sandelig kun var vand, den unge mand drak til ære for kameraerne. Latterligt og en uendelig norsk reflekshandling. Det gør nemlig ikke noget, at man lader som om, man drikker vodka. Det må bare ikke være den ægte vare. Dobbeltmoral kalder vi det på dansk. Det minder lidt om Clinton, der i sin tid klarede frisag ved at benægte, at det var sex, han dyrkede med miss Levinsky. Det var kun noget, der lignede...
Nationaldagen er også sådan en slags norsk reflekshandling. Selv om man i norsk udenrigspolitik til stadighed prøver at dæmpe andre landes fædrelandsstolthed til en grad, så lande som Israel angivelig blot skal finde sig i, at naboerne hælder raketter i hovedet på dem, så er man i Norge stolte over at være det land i verden, hvor man har den største kærlighed til fædrelandet - og det retfærdiggør år efter år en fejring fuldstændig skemafastlagt som en juleaften.
I Norge er det ensbetydende med indtagelse af blandt andet is og pølser i et omfang, der burde bekymre de traditionelt altid bekymrede norske helsemyndigheder. På nationaldagen alene spises der her i landet 16 millioner pølser.
Det svarer til cirka fire pølser pr nordmand. Nu er Norge jo imidlertid fastfoodlandet over alle. De er fuldstændig lige glade med, hvad de kommer i munden, så de fire pølser skal naturligvis ses i lyset af, at hver nordmand i gennemsnit indtager 100 pølser om året. Hertil kommer 50 pizzaer årligt, så det er til at overskue, hvor mange dage om året, disse barbarer egentlig indtager almindelig, lødig føde.
Egentlig burde jeg også være ligeglad. Men det er jeg ikke, for det er jo de samme nordmænd, der moralisererer over andres kostindtag. Det irriterer mig, at overalt i det norske samfund er der så uendelig langt mellem, hvad man siger og hvad man rent faktisk gør.
Forresten kan jeg da også godt lide pølser. Noget af det bedste, jeg ved, hvis det virkelig skal gå stærkt, er et par pølser og en dåse baked beans. Baked beans er i øvrigt temmelig sundt, så det spiser nordmænd ikke. De spiser pølserne i pølsebrød med rejesalat på. Barbarer!
Som sagt er vi i Danmark i de kommende dage. Og det skal blive en stor befrielse at slippe for norsk nationalisme og selvgodhed i et par dage. Og da vi endnu ikke har et fjernsyn i det lille hus på landet, så slipper vi fuldstændigt for den hype, som dansk TV sikkert også gør Grand Prix til - hvis altså lige at Danmark slipper gennen aftenens semi-finale.

Ha' det
Jesper