Sommerbolig til leje

Der er sikre forårstegn i luften. Blandt andet så jeg lørdag formiddag årets første lærke her på Øland - og så kan det altså ikke gå helt galt længere.
Så søndagen gik med at snedkerere redekasser. I forvejen har jeg fem redekasser i haven. De er i sådan et all-round design, som passer til mange af de hul-rugende fugle - blåmejse, musvit og ikke mindst skovspurven, som er særdeles talrig i haven.
Derfor lavede jeg to redekasser med et ultralille hul på kun 28 mm. Det hul er så lille, at kasserne kun kan bruges af de allermindste mejser - blåmejse, sumpmejse, sortmejse og topmejse. Dermed håber jeg at have skabt lidt bedre forhold for de mindste fugle, som samtidig er noget af det sjoveste at se på.
Desuden har jeg lavet et par åbne redekasser, som henvender sig til en bred række fugle - gråspurv, rødhals, fluesnapper og så videre.
Jeg overvejer nu også i løbet af ugen at bygge et regulært stærehøjhus. Det skyldes nu især, at flere af mine bekendte har fået deres græsplæner raseret af gåsebille-larven - og at stæren er noget af den bedste forsikring mod den slags hærværk.
Håndværkskyndige læsere vil sikkert bemærke, at jeg ikke gør så meget ud af finishen på redekasserne. Det er der flere gode grunde til. For det første er fuglene ligeglade, for det andet er det vigtigt, at redekassen kan ventilere, og at eventuelt regnvand også kan løbe ud af den.
Har du lyst til at bygge dine egne redekasser, er der god inspiration at hente på DOF's hjemmeside.
Forresten fortsætter det gode forårsvejr. Mandag formiddag fik jeg brændt en del haveaffald med mere af. Desværre blev mit grin også lidt svedent, så jeg måtte lige en tur i al hast til frisøren mandag eftermiddag - hehe...

Jesper

Fastelavn

Fastelavn falder altid 40 dage før påske - dog skal søndagene ikke tælles med, og det betyder, at det er fastelavn i morgen, mandag.
Mange steder i vores fortravlede hverdag har man dog valgt at holde festlighederne om søndagen, så børnene kan blive hentet og bragt af forældrene - istedet for at gå eller cykle, som man gjorde i min barndom.
Den traditionelle tøndeslagning blev også på Øland holdt søndag. Det var beboerlauget, som arrangerede - og meget praktisk foregik det umiddelbart efter gudstjenesten i Oxholm kirke.
Søndagen har imidlertid budt på det smukkeste forårsvejr, så her i huset foretrak vi nu at tage hul på havesæsonen. Lidt fastelavn blev det alligevel, da de to skønheder på billedet dukkede op og sang fastelavnssangen for os. Vi kvitterede selvfølgelig med lidt håndører.
Fastelavn er i øvrigt den sidste dag inden den katolske faste - hvor det i de nævnte 40 dage ikke er tillladt at spise kød. Fasten er et godt eksempel på, hvordan religiøse fanatikere gennem alle tider har forsøgt at knægte den menneskelige natur.
Ellers gik søndagen med årets indledende have-manøvrer. Dina plantede begonia om og såede tagetes og persille i drivhuset - og jeg nussede lidt med redekasserne. For vi skal altså lige have frosten af jorden, inden det går løs for alvor.

Jesper

Øboere på skolebænken

Skønt det modsatte er bevist adskillige gange, trives der blandt landets magthavere en tyrkertro på, at store enheder er mere effektive end små.
Derfor lukker vores skole her på Øland til sommer. Der har ellers været skole i området siden 1500-tallet, men respekt for historie og traditioner er jo ikke lige det, som kendetegner den politiske elite. - Nej, siger de - væk med det gamle skidt, lad os lave noget nyt og stort.
Men når det nu ikke kan være anderledes, så er det en situation, som rummer store muligheder for et aktivt lokalsamfund som her på Øland. Det viste et borgermøde lørdag eftermiddag, hvor cirka halvdelen af områdets beboere - hvilket vil sige flere end 100 - var mødt frem for at diskutere, hvad man i fremtiden kan bruge skolebygningen og området rundt om til.
Ideerne kan vel bedst samles i ordet samlingshus, hvor der kan blive plads til en masse fælles aktiviteter. Forslagene spændte lige fra fællesspisning til værksteder for områdets hobbyfolk og kunstnere. Selvfølgelig var der også en masse ideer til sportslige udfoldelser, som jo er så moderne i vore dage - forstå det, hvem der kan.
Nu forestår der så et større arbejde for Netværk Øland med at få sat struktur på forslagene samt ikke mindst helt sikkert hårde forhandlinger med kommunen om, hvem der nu skal betale for driften af skolebygningen. For en ting er sikkert - politikerne vil hellere bruge skattekronerne på DJØFere og andre bureaukrater end på borgerne - som jo ellers er dem, der betaler.
Næste møde bliver i begyndelsen af april.

Jesper

Af banen..!

Der blev slået katastrofealarm, da et DASH 8-fly fra Air Iceland i går kl. 13.30 lokal tid røg af banen i lufthavnen i Nuuk (Nuuk Airport, GOH). Ombord på flyet var 34 passagerer og tre besætningsmedlemmer.
Heldigvis var der ingen tilskadekomne, og passagererne kunne efter en kort debriefing fortsætte til deres planlagte gøremål i den grønlandske hovedstad.
Ulykken skete under landing på bane 23, altså i sydvestlig retning med vind vinkelret ind på banen fra sydøst. I følge politikommisær Niels Nyvang fra Nuuk politi blev flyet taget af et vindstød, da det satte hjulene på jorden. Det ramte derfor en snevold i siden af banen, som fik styrbords landingsstel til at bryde sammen.
Vindstyrken var på ulykkestidspunktet godt 14 m/s med stød op til 20 m/s. Så vidt jeg lige husker, er grænseværdien for Nuuk lufthavn 21 m/s, så landingen er tilsyneladende foregået helt efter bogen - og det har simpelthen været et godt gammeldags hændeligt uheld, som førte til ulykken, men som det altid er rutine, skal den danske havarikommission nu se nærmere på sagen. Det er i skrivende stund endnu uvist, hvornår lufthavnen igen åbner.
Medierne var i deres almindelige søgen efter dramatik hurtige til at koble ulykken sammen med de problemer, der for nogle år siden blandt andet førte til, at landingsstellet brød sammen på en DASH 8 fra SAS under landing i Aalborg Lufthavn. Det er en hel urimelig sammenblanding, da SAS-udgaven i princippet var en hel anden flytype end Air Iceland-flyet. (Læs mere her).
Ikke desto mindre vil uheldet sikkert give anledning til en del snak på Nuuks slyngelstuer i de kommende dage. Dels fordi Grønlands Selvstyre (Naalakkersuisut) nylig har indgået en meget forkætret aftale med Air Iceland om tjenesterejser i stedet for at bruge det nationale flyselskab, Air Greenland. Og dels fordi Air Greenland i øjeblikket er ved at udfase selskabets aldersstegne DASH 7-fly til fordel for netop den mere moderne DASH 8 af samme model, som Air Iceland bruger.
Forresten er landing i Nuuk bestemt ikke for tøsedrenge, når sydosten raser ned ad fjeldet Lille Malene og på tværs af banen. Det kan du se på en video her.

Jesper

Foto: Som altid er min gode ven, Benny Kokholm, frisk med et aktuelt billede fra den grønlandske hovedstad.

Dus med skindpelsen

Mere end 10 procent af verdensproduktionen af mink foregår i Nordjylland - og specielt her på egnen er der mange minkfarme.
Det er noget, vi med rette kan være stolte af. Tænk sig - over alt i verden findes der kvinder, som, når de skal tage sig allermest indtagende ud, ifører sig Chanel No 5 og en minkpels fra Nordjylland.
Selv om antallet af minkfarme er faldende, er det alligevel en branche i vækst. Specielt det kinesiske marked har en næsten umættelig efterspørgsel efter de lækre skind. Noget jeg forresten også har erfaret ved selvsyn på mine mange besøg i Kina, hvor der også var stor interesse for grønlandske sælskindsprodukter.
Sidste år blev der på pelsauktionen i København solgt 20 mio skind, og branchen er landets femtemest valutaskabende erhverv.
Jeg har længe drømt om at få lov til at fotografere på en minkfarm, men har også haft stor forståelse for, at det måske ikke er alle minkavlere, som har lyst til at medvirke til noget sådant. Medierne har den seneste uge igen været hårde ved minkavlerne, der - ganske ufortjent -er havnet på forsiderne, fordi såkaldte dyreværnsaktivister ikke vil respektere landets lov og ret. Disse naive og selvoptagede militante rockertyper er så selvsikre på retfærdigheden i deres egen sag, at de rask væk bryder ind på private ejendomme for at levere, hvad de mener er dokumentation for dyremishandling. Nogle af dem går endda så vidt, at de i sagens tjeneste er villige til selv at begå dyremishandling.
For det er dyremishandling og naturhærværk, når man slipper mink ud fra farmene. Ikke alene er det synd for minkene, der jo er husdyr og ikke præget til et liv i naturen - men det er sandelig også et problem for den omgivende natur. For minken er et rovdyr, der i vild form er en økologisk katastrofe i den danske natur. Der hører de bare ikke hjemme - og derfor har jeg heller ingen skrupler ved at fotografere mink i trådbure. Det er deres liv - og der har de det godt.
Det er sjovt at se, når man kommer ind i en minkhal, hvordan dyrene er ivrigt optaget af gæsten - nysgerrige som de også er. På mange måder er minken lige så charmerende som odderen, som vi havde som nabo i Norge.
I tirsdag besøgte jeg en af de lokale minkavlere - og jeg tog billederne her på siden. Dyrene er alle avlsdyr, for det er endnu tidligt på sæsonen. Men det er min plan at at vende tilbage i løbet af sommeren, så du her på bloggen kan følge med i årets gang på minkfarmen.

Jesper

P.s. Billederne er klikbare, så du kan se dem i stor størrelse - og det fortjener de...

Kaffemik i Aalborg

Jeg var til en rigtig grønlandsk kaffemik forleden - og det endda midt i Aalborgs centrum, af alle steder.
Det var Nordjyllands Historiske Museum, der havde inviteret til kaffemik i anledning af afslutningen på vinterens store tilløbsstykke - udstillingen Grønland i Aalborg.
Som det sig hør og bør, var der både hjemmebagte boller og lagkage til lejligheden - og folk kom på besøg, satte sig og spiste, og gik igen, sådan som det nu skal være. Dog var der ingen, der satte skoene i entreen, sådan som man ellers normalt gør i Grønland.
Blandt gæsterne var blandt andre den tidligere præst i Nuuk, Richard Petersen, som er den nydelige ældre herre til højre i billedet.
Jeg husker Richard Petersen fra tiden i Nuuk som en utrættelig forkæmper for et krematorium i byen, men også som et ualmindelig lunt bekendtskab. Jeg interviewede ham en gang til Nuuk TV om krematorie-planerne og spurgte i den forbindelse, hvordan krematoriet skulle finansieres. Han gjorde nærmere rede for dette og tilføjede til sidst:
- Vi har forresten også spurgt lotto, om vi eventuelt kunne få et forskud på den store gevinst, som vi har tænkt os at vinde.
Dejlig grønlandsk lune!

Jesper

Bingo

Så er den i skabet - eller hvordan man ellers siger det på sportssprog.
I hvert fald lykkedes det i dag at få et billede af den grønsisken, som jeg med jævne mellemrum har set på foderpladsen i vinterens løb.
Grønsisken er en forholdsvis sjælden fugl i Danmark, cirka 1000 ynglende par, men der ses normalt en del flere om vinteren. Jeg har tidligere forsøgt at fotografere den meget lille fugl, som er på størrelse med en blåmejse - men det har knebet lidt med at få et ordentligt billede i skabet.
I dag lykkedes det så.

Jesper

Radio-aktivitet

For et par dage siden fik jeg som medlem af DR-panelet en lille opgave, som lød: Hvis du skulle beskrive Danmarks Radios P4 for en ven, hvad ville du så skrive?
Her er mit svar:
"Kære ven
Jeg synes, at du skulle prøve at lytte til P4 - for det er radiokanalen for vores generation - de midaldrende. Her er der ofte gode musikprogrammer fra dengang, vi var unge - blandt andet med Mylle og Madsen. Og så er det kanalen med regionalnyhederne, så vi har en chance for at høre noget andet end al københavneriet og det akademiske pjat i TV2 og DR. Det er forresten også på regionalprogrammerne, at der er en lille chance for bare en lillebitte god nyhed midt i alle ulykkerne, kritikken og brokkeriet . For jeg ved jo, at du ligesom jeg er træt af at høre om politik og brok, som de andre kanaler fylder fladerne med!.
Og bedst af alt - det er på P4, at man kan stå op til Danmarks bedste radiovært: Hans Otto Bisgaard og naturkalenderen."
Som man kan se, er jeg ganske godt tilfreds med indsatsen, men ikke desto mindre blev jeg også bedt om at komme med forslag til forbedringer på kanalen. Her er, hvad jeg skrev:
"Afskaf de speedsnakkende og småfamiliære morgenværter på Nordjyllands Radio.
Stram op på morgenfladerne, så nyhedsstoffet bliver mere telegramagtigt og registrerende - uden kommentarer fra denne og hin ekspert. P4's lyttere er kloge nok til selv at danne deres konklusioner - vi behøver ikke at få føden fordøjet af kommentatorer og specialister.
Og så bør værterne holde sig det gamle ord efterretteligt; Hvis du ikke har noget at fortælle, så ti stille!
Forresten kunne jeg godt tænke mig at musikprofilen blev strammet op, så der kom mere af den gode gamle musik fra 60'erne og 70'erne og mindre af den nymodens computermusik - altsammen for bedre at tilgodese målgruppens behov. "
Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, om bloggens læsere er enig med mig i disse synspunkter.

Jesper

Fot0: Bang og Olufsen

Et mord - og et fjernsyn

Det er næppe forbigået læsernes opmærksomhed, at det i dag er 25 år siden, at Olof Palme blev skudt - men jeg synes også, at det er værd at notere, at det i disse dage er 25 år siden, at Bang og Olufsen lancerede det epokegørende fjernsyn, Beovision M20.
Jeg arbejdede dengang i reklamebranchen og var blevet introduceret til M20 allerede nogen tid i forvejen - og designet tog mig med storm. Det røg øjeblikkeligt øverst på ønskelisten.
Det var Palme-mordet, som blev den direkte anledning til, at jeg købte M20. På det tidspunkt var der jo ikke internet og slige sager, så nyhederne kom frem med nogen forsinkelse. Jeg husker, at den 1. marts 1986 var en lørdag, og at jeg var vågnet ved syv-tiden, hvor jeg hørte om det stockholmske skuddrama i radioavisen. Det blev samtidig annonceret, at der ville komme en ekstra TV-avis samme dag kl. 10.00. De trykte aviser havde naturligvis intet med om begivenheden.
Da mit gamle sort-hvide fjernsyn af et mærke, jeg i dag intet erindrer om, få dage tidligere var brudt sammen, var der derfor ikke noget at betænke sig på - nyhedshund som jeg jo er. Da den nærmeste Bang og Olufsen-forretning åbnede klokken 9, stod jeg parat - og forlod butikken med et flunkende nyt M20 - parat til at se ekstra TV-avis samme dag kl. 10.00.
Jeg har ikke sidenhen nænnet at skille mig af med fjernsynet, som er et rigtigt design-ikon, og det henslæber i dag tilværelsen som TV-monitor i mit arbejdsværelse, tilsluttet en digital modtager og en gammel VHS-maskine.
Fjernsynet har gennem alle årene fungeret uden problemer - og den dag i dag står billedet knivskarpt, omend det er tydeligt, at der er sket en stor teknologisk udvikling på området - blandt andet med fremkomsten af bredformat-billeder, som gør 20 tommer skærmen forbløffende lille. Men jeg sender fjernsynet en tanke hver gang, computeren skal genstartes. Kunne man da bare opfinde en computer, som var lige så stabil som et 25 år gammelt Bang og Olufsen-fjernsyn - så ville tilværelsen i vore dage være meget nemmere.
M20 er tegnet af David Lewis, som har stået bag de fleste af Struer-virksomhedens fjernsyn gennem nu snart en menneskealder, og det var ved sin fremkomst ganske banebrydende med sit monitor-look og minimale design. Fjernsynet var en forløber for MX og LX serierne 6000 og 8000, der kom på markedet tre år senere, og i en lang årrække var Bang og Olufsens stor-sælgere inden for TV - indtil fladskærm-teknologien brød igennem for fire år siden.
Mens jeg arbejdede i Grønland, havde jeg forresten en kollega, som gik under navnet "Palme-morderen". Dette lidt uheldige øgenavn erhvervede han under en julefrokost. Hans brøde bestod i, at han under voldsom indflydelse af juleøl og brændevin faldt, og ved den lejlighed væltede og knækkede en stor palme i selskabslokalet.

Jesper

Foto: Bang og Olufsen

Nu med hjemmeside

Jeg har i weekenden barslet med en lille hjemmeside, der skal supplere denne blog.
Det har egentlig været et ønske, siden jeg sidste år erhvervede domænet dovregubben.dk, men det har ikke været helt uden problemer.
For den ellers anmelderroste editor, som er en del af pakken fra one.com, der hoster hjemmesiden, viste sig at være temmelig primitiv - og stod i hvert fald ikke mål med de ambitioner, som jeg havde, hvor jeg blandt andet ville integrere bloggen.
Derfor brugte jeg en del tid i efteråret på at lære mig selv CSS-programmering i Dreamweaver - og fik da også produceret en flot prototype, men når det kom til driften, var der stadig problemer - og tiden gik.
Nu har jeg engang haft en chef, der havde mottoet "Det skal ikke være kunst, det skal være færdigt" - og disse sande ord har jeg altid holdt efterretligt. Så i sidste uge bed jeg hovedet af al skam og begyndte forfra med one.com-editoren. Den var i mellemtiden blevet opgraderet, så den bedre imødekom mine krav til billedhåndtering, og nu har jeg altså barslet med http://www.dovregubben.dk/.
Hjemmesiden er først og fremmest tænkt som et udstillings-vindue - og de daglige kommentarer vil fortsat udkomme her på dovregubben.blogspot.com - men jeg har stadig ikke opgivet drømmen om at få de to platforme integreret.
Hjemmesiden er i øjeblikket ikke fuldt oploadet, og der mangler blandt andet en del arkivmateriale, men det kommer i løbet af de kommende uger.
Imidlertid har jeg et stort problem med pdf-filer, som skal oploades til one.coms server via en såkaldt FTP-forbindelse. Det er lige en tand for teknisk for mig - så jeg vil blive meget taknemmelig, hvis der er nogen af bloggens læsere, som kan hjælpe mig med det. Send en mail eller skriv i kommentarfeltet.
Og ellers er der bare tilbage at ønske velkommen på http://www.dovregubben.dk/ og så selvfølgelig på gensyn her på bloggen.

Jesper