Morgenmad på altanen

Tirsdag skulle jeg flyve flyve til Alta og derfra videre til Kautokeino, hvor ugens jobmæssige hovedindsats skulle ligge. Flyet gik først over middag og derfor var der tid til rigtig morgenhygge på altanen i Straumsbukta.
Vinden var sydlig, men alligevel lidt kold, så Dina tog termojakken på. Men bortset fra det så blev det til en rigtig hyggelig morgen på altanen.
Sidste efterår investerede vi en mindre formue i norske tulipanløg, som har overvintret i garagen. Dem får vi nu fuld valuta for, når de springer ud i løbet af ugen.
Desuden har vi købt et par ekstra altankasser til... ja, altanen. Den ene er plantet til med margueriter til 19 NOK stykket samt spanske margueriter til 35 stykket. I den anden er sat et par stedmødre også til 19 kroner stykket og så nogle af vores hjemmeavlede tagetes til O kr. stykket. Jeg er sikker på, at den sidste løsning også bliver den, vi bliver gladest for i løbet af sommeren. Men dybest set er det nok et spørgsmål om gynger og karrusseller. Tulipanløgene har kostet 10 NOK stykket, og de er ekstremt flotte. Men resten af sæsonen bliver det nok de hjemmeavlede tagetes, som kommer til at pynte krukken og altankassen. Hverken træer eller blomster vokser jo ind i himlen, selv om vi gerne vil se sommertegn for fuld udblæsning i vores lille have.


Ha' det
Jesper

Dagens fangst - en torsk og en havørn

Det har været et møgvejr hele weekenden. Egentlig var planen, at vi skulle have været ude at pilke med jollen, men det har altså silet ned i stænger. Derfor er det blevet mere til indendørs sysler. I går lavede jeg marmelade af nogle nektariner, der var ved at være for gamle, og ellers er det mest blevet til hygge foran pejsen med en god bog (Stieg Larsson: Manden der hader kvinder) og en enkelt DVD (Blodsbånd med Wallander i Ystad).

Søndag eftermiddag var der imidlertid en pause i regnen, og så måtte jeg jo lige ned til stranden for at hente aftensmaden. Det var hurtigt gjort - 10 minutters effektivt fiskeri og en torsk på halvandet kilo var hjemme.

Men nu var jeg jo klædt på til at være udendørs, så jeg satte mig ud til havebordet bevæbnet med en kop kaffe og mit kamera. Lykken står den kække bi! Så sandelig om der ikke kom en havørn flyvende, mens jeg sad der og filosoferede over eftermiddagskaffen - noget alle danskere tilsyneladende gør efter Svantes Viser.

Ved et nærmere eftersyn kunne billederne af havørnen nok have været lidt skarpere, men her er i hvert fald beviset for, at vi har havørne i baghaven. Så må jeg i øvrigt til at gå i skarp! træning som fuglefotograf. Den ædle kunst har sikkert noget med tålmodighed at gøre - og det er jo ikke just min stærke side. Noget nemmere er det at fotografere en død torsk på fortrappen mellem Dinas Tagetes - er de forresten ikke flotte?

I skrivende stund kommer Dina op fra stranden med endnu en torsk, så nu er der også lidt til fryseren.

Jo, livet er ikke det værste, man har.

Og hermed vil jeg ønske alle en lykkelig arbejdsuge.


Jesper