Indian summer

Vi har den seneste uge haft noget, der ligner indian summer her i Nordnorge.
Det er det smukkeste solskin og næsten ingen vind. Specielt søndagen har været helt fantastisk, så der har været tid til masser af udendørs aktiviteter.
Blandt andet har vi nu fået plukket rønnebær til den berømte rønnebærgele fra Straumsbukta. Rønnebærrene i år er store og fine - og der er rigelige mængder, så det tog såmænd ikke lang tid at plukke de par kilo, som vi har brug for.
Men i øvrigt så tog jeg også en tur i ribskrattet nede ved elven. Det er sådan et selvsået ribskrat, og hvis der havde været slanger i Nordnorge, havde jeg næppe forsøgt mig, for planterne står så tæt, at man næppe ved, hvor man sætter foden. Det lykkedes mig også at samle et par kilo ribs dernede - og det er et godt supplement til de ribs, vi har i haven.
Nu er kartoffelhøsten ovre. I følge Leif-Inge har den været knap så god som sidste år, men vi har i hvert fald kartofler nok, som han siger. Jeg berettede i sidste uge om vores selvsåede solsikke i kartoffelbedet, og den har overlevet høsten - omend den nu er blevet lidt ensom. Prøv at sammenligne med billedet her.
Vi håber selvfølgelig, at det gode vejr holder nogen tid endnu. Latyrussen er først begyndt at blomstre i weekenden, og stokroserne er godt på vej, men trænger til et par dage mere med sol.

Ha' det
Jesper

En saftig dag

Det har småregnet og småblæst hele dagen og i det hele taget været en rigtig nasset dag at være ude i. Jeg havde ellers haft skumle planer om at tage ud og fiske - og så måske lige gå en tur op i skoven for at tjekke om ikke snart, det er kantarel-tid.
Sådan skulle det ikke gå. Så i stedet har den stået på huslige sysler. Jeg havde købt et par bakker billige, småmugne ferskner. Dem forvandlede jeg til en af mine specialiteter - ferskenmarmelade. Det er sådan en delikatesse, der virkelig giver points hos Dina, så hvad gør man ikke?
Sidenhen tømte jeg fryseren for ribs fra sidste år - der er forhåbentlig snart nye ribs. Først lavede jeg en liter sukkerfri saft, som jeg allerede juleaften havde lovet min mor, som bruger det i rødkål. Og da jeg var i gang kunne jeg lige så godt fortsætte med at omsætte resten af de røde ribs til mere saft - dog med sukker i denne gang. Resultatet blev så godt, at Dina syntes, at det fortjente et billede og omtale på bloggen, så det være hermed gjort.
I skrivende stund - og nu jeg har grejet fremme - er jeg ved at forvandle en pose hvide ribs til gele. Det bliver altså det rene guf, tør jeg godt love.

Ha' det
Jesper