Hjemme igen

Så er vi tilbage i Straumsbukta igen efter juleferien. Vejret er rimeligt - et par graders frost og næsten ingen sne. TV-nyhederne talte i går aftes om, at snemanglen er katastrofal for de lokale skisportssteder.
Jeg har lovet at komme med et par billeder fra ferien. Vel vidende at der ikke er noget så kedeligt som at se andre menneskers feriebilleder, kommer de her i hastig rækkefølge med meget korte kommentarer.



Her har vi Dina med morgenhår og spændt forventning kort før vi lander i Beijing. Et besøg på Den Himmelske Freds Plads er nærmest obligatorist i Beijing. Her ser vi en meget lille grønlænder på en meget stor plads.
Så er det nytårsaften - den vestlige verdens, men det forhindrer nu ikke kineserne i at arrangere en fest, når der er en chance for at tjene penge.
Dina tog "Dronninge-turen" op til fjeldtoppen, da vi besøgte den kinesiske mur. Jeg har været der før, så jeg blev nede - og frøs til gengæld som en lille pekingeser i en tynd snor.
Turister af værste karat. Hainan kaldes i øvrigt for Kinas Hawaii. Det skyldes sandsynligvis, at der her er et stort salg af billige Hawaii-skjorter.

En times kørsel fra Sanya ligger der et stort flydende fiskerleje, hvor der foregår alskens handel med havets goder. Her er vi på en fiskerestaurant, hvor vi skal til at udpege den fisk, som må dø, for at vi kan blive mætte. Det var et fantastisk måltid med tang som grøntsag og i øvrigt med nogle dejlige muslinger til.

Blomsterfloret er stort og bedøvende i Sanya - noget vi ikke helt er vant til fra Grønland, så det måtte selvfølgelig fotograferes igen og igen. Ligesom når turister ikke kan lade være med at fotografere isfjelde, når de er i Grønland. Ak ja.

Om et par timer begynder arbejdsdagen igen - men allerede om en uges tid går turen tjenstligt til Nuuk. Jeg vil ønske alle velkommen tilbage på pinden her i det nye år.

Ha' det

Jesper

Ryper

Juleaften blev fejret i Farsø - blandt andet med de medbragte norske ryper, som var vores fedtfattige alternativ til juleanden.
Dina og jeg stod for tilberedningen, der sådan set ikke er særlig kompliceret. Kræene fyldes med en god fars, krydres og steges i en times tid i en gryde. Stegeskyen tilsættes lidt fjerkræ-boullion og jævnes. Hertil serverede vi hvide kartofler og rødkål samt kogte æbler med den berømte hjemmelavede rønnebærgele fra Straumsbukta. Rigtig julemad i en håndevending - og sådan set en rigtig herreret. Det kan selvfølgelig gøres mere kompliceret med bacon, brunede kartofler, fløde eller rødvin i saucen, waldoff-salat og så videre - men det involverer altsammen betydeligt flere kalorier, og det var jo netop ideen med aftenens menu, at den skulle være lækker og fedtfattig.
Ryperne faldt i god jord og specielt far og Dina, som begge elsker at gnave fjerkræ, havde en rigtig god aften.
Efter ryperne fik vi som traditionen foreskriver ris ala mande. Jeg scorede mandelgaven - Og det var Danmark... af Morten Ingemann. Syg humor der gør godt i juledagene. Første juledag gik dog med at besøge Dinas søster Jensigne i Børglum midt i Vendsyssels hjerte. Her blev vi trakteret med Jensignes specialitet - ribbensteg efter alle kunstens regler. Rent kaloriemæssigt er det noget helt andet end ryperne, men det er jo kun jul en gang om året.
I dag flyver vi til Beijing. Her skal vi være ind til søndag, hvor turen går videre til palmer og hvide badestrande i Hainan i det sydligste Kina.

Ha' det
Jesper

Årets længste nat

I går var det årets korteste dag - eller som franskmændene optimistisk udtrykker det: årets længste nat.
Jeg ved ikke, hvad det skyldes - måske spirende polarkuller. I hvert fald var det som om, at der var lidt lysere heroppe i dag ved middagstid. Nej, når sandheden skal frem, skyldes det nok fuldmånen og at det var regnvejr i går - for så hurtigt går det alligevel ikke, selv om vi nu er ovre det værste. Jeg kan heller ikke lade være med at illustrere udviklingen med et billede, som jeg tog den 24. juni sidste sommer i Grøtfjord - en times kørsel herfra ude ved Atlanterhavskysten. Så dejligt er der i Nordnorge om sommeren, og det er der altså kun seks måneder til.
Nu er al det her med polarkuller og den arktiske nat imidlertid ren teori for Dina og mig. I morgen tager vi til Danmark for at holde juleaften hos mine forældre i Farsø - i øvrigt for første gang i syv år. Andenjuledag tager vi til Kina, hvor målet er det kinesiske svar på Hawaii - badeparadiset Hainan i det sydkinesiske øhav tæt på grænsen til Vietnam. Her er det planen at ligge i palmernes skygge og suge ny energi, indtil vi vender næsen hjemover igen den 6. januar.
Af samme grund tør jeg ikke love alt for mange indlæg bloggen i den kommende tid og vil derfor benytte lejligheden til på egne og Dinas vegne at ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Ha' det
Jesper