Gammel Dansk

Som bekendt nærmer tiden sig alvorligt for min 50-års fødselsdag. Torsdag markerede jeg den runde dag på min arbejdsplads, og hvad kunne være mere passende end at gøre Gammel Dansk til temaet for festen.
Blandt de puritanske nordmænd vakte det betydelig opsigt, at jeg havde inviteret til kaffe og Gammel Dansk - noget der er nærmest obligatorisk på danske arbejdspladser, men temmelig uhørt i Norge. Hvad de stakkels mennesker ikke vidste var, at jeg sandelig ikke havde tænkt mig at forbryde mig mod landets skikke, og jeg derfor havde allieret mig med den lokale konditor, som til lejligheden kreerede en rigtig Gammel Dansk-kage.
Som dagen nærmede må jeg dog indrømme, at jeg begyndte at få kolde fødder. Det skortede nemlig ikke på små bemærkninger om, at det var dejligt, at der endelig kom en dansker og ruskede lidt op i den forsigtige og tilbageholdende norske bornerthed. Enden på det hele blev da også, at jeg indkøbte en flaske Gammel Dansk og en flaske Dr. Nielsen på vinmonopolet, så der ikke var nogen, der blev skuffet.
Men så nemt skulle de nu ikke slippe, så jeg begyndte med en lille tale om, at det er godt at være norsk i Danmark (sloganet for Dansk Turistråds kampagner i Norge), og at det sandelig også er godt, omend lidt besværligt at være dansk i Norge. Da jeg i sin tid var på højskole på Lofoten, fortalte rektor den første dag, at alkohol var forbudt på skolen og understregede over for de danske elever, at her i Norge betragter man også en bajer som alkohol. Så afslørede jeg kagen, og det kan nok være, at der var nogen, der blev lange i ansigtet. Men da jeg umiddelbart efter kunne fremtrylle de to flasker med dansk bitter, ville latteren næsten ikke stoppe.
Det blev en god eftermiddag med flere smukke taler - tak til Tana og Grete. Også en tak forresten til Margot, der vistnok havde en finger med i spillet - ikke mindst den meget fantasifulde udsmykning af mit kontor på dagen. Også en tak til Tana for lån af billeder til bloggen.
Nu venter vi bare på, at far kommer herop for at fejre dagen på søndag. Han skulle være kommet fredag aften, men SAS havde åbenbart problemer med et fly, så nu er ankomsten sat til 13.35 lørdag eftermiddag.

Ha' det
Jesper

På dybt vand

Jeg har i denne uge genoptaget min gamle vane med at svømme om morgenen. Første gang i onsdags. Og det var første gang i flere måneder, at jeg overhovedet svømmede. De første ti baner var da også hårde, men så begyndte der heldigvis at komme lidt mere glid i det. Torsdag blev det ikke til nogen svømning, da jeg simpelthen var øm over hele kroppen.
Fredag morgen stillede jeg igen i Tromsøs svømmehal på Alfheim. Og denne gang gik det forbløffende nemt. Så det blev lige til tre kvarters svømning uden pause. Den normale dagsdosis er ellers kun en halv time.
Forholdene i Alfheim er sådan set udmærket. Beliggenheden er enestående med udsigt over havnen mod fastlandet, men bygningen virker unægtelig lidt gammel og slidt i forhold til svømmehallen i Års og Malik i Nuuk, som er mine hjemmebaner. Bassinet er ikke særlig stort, udenomsfaciliteterne var muligvis meget moderne i 60'rne, og bygningen er sikkert ikke blevet vedligeholdt de seneste år. En gang hvid maling på forskallingsbetonen ville løfte førstegangsindtrykket betydeligt. Og så nogle nye blandingsbatterier i omklædningen!
Omklædningsrummet indbyder heller ikke til efterfølgende morgensvømmerhygge med Gammel Dansk, som vi kender det fra Års. Men nogle af mine norske kolleger mener nu også, at tilstedeværelsen af en flaske Gammel Dansk i omklædningsrummet til en svømmehal sandsynligvis vil udløse en større aktion fra Udrykningspolitiet. I Norge lægger man meget vægt på sådan noget. De voksne skal være rollemodeller for de unge, og det indebærer naturligvis også afholdenhed. Selv om de unges adfærd i nattelivet bærer tydeligt præg af, at de måske skulle have lært at drikke sammen med voksne i omklædningsrummet i stedet for på gadehjørnerne. Så meget for de fine teorier om rollemodeller!
Nå, nu løber jeg vist af sporet. Under alle omstændigheder er det dejligt forfriskende med en svømmetur om morgenen - det kan anbefales.

Ha' det
Jesper

Lejrbål

T.G.I.F. Thank God - It is Friday! som de siger på min multinationale arbejdsplads. Jeg plejer nu at kalde det EF-dag - Endelig Fredag! I dagens anledning tillod jeg mig at holde lidt tidligt fri. På vej ud mod Straumsbukta lagde jeg mærke til, at solen skinnede og fjorden var nærmest spejlblank.

Derfor fandt den gamle spejder på, at vi skulle have fredagslejrbål, inden solen gik ned ved 17-tiden. Dina kiggede på mig som om jeg var blevet tosset. Men hun accepterede ideen. Vi gik ned til stranden - fjæran, som de lokale siger -bevæbnet med brænde, øl og Gammel Dansk og havde den mest fantastisk dejlige mørkning, som det vist nok hed i gamle dage på gammel dansk. Da dagene bliver stadig kortere og vinteren nærmer sig ubønhørligt, var det måske årets sidste chance for at sidde udendørs og nyde solnedgangen. Så det gjorde vi noget så eftertrykkeligt.

Sådan bare at gå ud og tænde et bål på strandbredden er en af de mest vidunderlige ting, man kan gøre, når man bor på landet ved stranden. Og det er med til, at vi er så fantastisk glade for at bo her i Straumsbukta.

Nu er det godtnok ikke længere tid siden end forrige lørdag, hvor jeg sad ved lejrbålet i Birgittes have nede på Fyn, men lejrbålet er nu en dejlig måde at slutte dagen på.

Jeg ville gerne have bragt et billede af begivenheden, men kameraet ligger på kontoret, så du må nøjes med et billede af Dina og jeg fra Sct. Hans Aften, hvor vi også havde bål på stranden.

Ha' det

Jesper