Forårstegn
Dagen er tiltaget med 43 minutter her på kanten af Limfjorden nordvest for Aalborg - og selv om de seneste uger har budt på frost og sne, er foråret lige så stille på vej.Allerede i december blomstrede hasseltræerne, Overalt skyder der vintergækker, påskeliljer og krokus frem, men endnu er der ikke blomster. Men det kommer snart, hvis ikke vi får en ny omgang med frost.Tirsdag fandt jeg så den allerførste lille erantis på vej frem. Det er en dejlig blomst - og den starter altid med den reklamegule blomst, før de grønne blade for alvor kommer frem. En påmindelse om, at hvor der er lys, er der liv.Jeg har nu ikke travlt med foråret. For min skyld må vi gerne få lidt mere frost. Sidste år var jo et rigtigt dræbersnegleår, så der ligger sikkert mange æg rundt omkring i jorden. Så lidt hård frost kan være med til at holde de irriterende slimsække nede.Men den lille erantis er også en påmindelse om, at nu skal spaden snart i jorden. Kartoffelbedet skal gøres klart. I det gamle jordbærbed, der lige skal ryddes først. Og der er også masser af efeu, der skal klippes ned. Så der er sådan set nok at gå i gang med.Foråret er også tydeligt på værkstedet. For de overvintrende pelagonier skyder allerede og minder om den skønne tid, vi har foran os. Det bliver hårde tider for den sure gamle mand...
Red garnresterne...
12 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar