Fra boudoir til bibliotek

Juleprojekt

Juleferien og nogle dage derefter blev brugt til at rydde Dinas værelse og sætte det i stand.

Det var også på tide, vil nogle måske mene. Det er snart tre år siden, at Dina døde, men jeg har simpelthen ikke haft mentalt overskud til det før nu.

Jeg er ikke helt i mål endnu. Der mangler lidt håndværks-detaljer, pletmaling og lidt flere billeder på væggene. Håndværkstingene skal klares, inden der går for meget forår i haven. Billederne kan vente, for det skal altså også være velovervejet og gennemtænkt.

Jeg har valgt at omdanne værelset til et bibliotek, for sådan et skal man da have på ethvert ordentligt herresæde. Så jeg har samlet alle mine bøger om Grønland og lavet et lille læsehjørne. Bøgerne - der er cirka 500 - mangler endnu at blive systematiseret, men det virker nu meget godt alligevel. Systemet må vente, til jeg bliver gammel og ikke har andet at lave. Jeg befinder mig godt i et anarkistisk kaos - for kun genier behersker kaos.

På en af væggene hænger der fire små tusch-tegninger med spædbarnsportrætter af Alibak Johansen (1921 - 2007). Han lavede et hav af den slags tegninger, for han var ekspert i lynportrætter. De har en gang hængt på en opslagstavle med en nål, men jeg har flottet mig og haft dem forbi glarmesteren, så de nu har en passende og værdig ramme og passepartout.

Alibak Johansen er en efter min mening noget undervurderet grønlandsk kunstner. Han var meget produktiv, men der er ikke skrevet så forfærdeligt meget om ham. Det er synd - og det er en af mine små drømme engang at få rådet bod på den misere. For han var rigtig god og i i øvrigt en af de første, hvis ikke den første, grønlænder med en rigtig kunstneruddannelse fra Danmark i 50'erne.

Jeg har også flyttet krukken med en rest af Dinas aske til biblioteket. Det er den helt rigtige plads, synes jeg.

Ved siden af hænger en klokkestreng med etno-romantiske motiver fra Grønland. Jeg kender ikke oprindelsen, ophavet og historien om klokkestrengen, men det kan sikkert også blive et spændende projekt at finde ud af. Jeg er ret sikker på, at den ikke er broderet af Dina. Selv om vi boede sammen i 28 år, har jeg aldrig set hende brodere, selv om hun ellers var godt borgerligt opdraget.

Jeg har flyttet Dinas gamle skrivebord fra Straumsbukta ind i hjørnet. Her har jeg så en lille Teams-krog. Jeg har ikke kamera på den stationære PC på kontoret og bruger derfor altid en af de bærbare, når jeg har møder med kollegerne og kilderne i Grønland.

Næste jul er ambitionen at få malet den fine stue. Eller også noget helt andet. For stuen er stor og også slidt- og der ligger adskillige timers arbejde, før jeg overhovedet kan sætte en pensel på væggen. så måske vælger jeg et mindre projekt - bare som overspring.