Gulerodskage

Kagetrang

Jeg bliver altid kagesulten, når jeg ser Bagedysten og andre madprogrammer. Det minder nok mest om narkomanens hunger efter suset, så et eller andet måtte jeg gøre, nu da der begyndt en ny sæson af programmet.  Et stykke kage kan øjeblikkeligt fjerne min irritation over mange af de medvirkendes og især Timm Vladimirs grimme tatoveringer.

Desværre skal jeg af forskellige årsager holde lidt igen med sukker og kalorier, så det er ikke nemt. Men nu tror jeg - efter tre forsøg - at jeg har en opskrift, der sidder lige i skabet. Den er hverken sukker- eller kaloriefri, for fanatisk tunnelsyn er ikke lige mig. Det skal også smage godt.

Udgangspunktet i opskriften er, at jeg erstatter sukker med noget, der hedder Perfect Fit. Det er en sukkererstatning udvundet af plantefibre. Stoffet hedder polydextrose og udmærker sig ved, at det under opvarmning opfører sig lige som sukker - og dermed er med til at give kagedejen den rigtige struktur. Det søder ikke så meget som sukker, så det er en god ide at tilsætte enten lidt sukker eller sødemiddel oveni.

Det er faktisk et vigtigt råd i al madlavning og bagning. Smag dig frem. Man dør ikke af at spise dej...

Jeg begynder med at piske fire æg godt. Så hælder jeg 160 gram Perfect Fit, 250 gram mel, 1 spsk bagepulver, 1 spsk kanel, 1 spsk kardemomme og 2 spsk vanillesukker i en skål og blandes godt. Det sigtes i æggemassen, der røres til en flydende dej. Herefter vendes tre til fire revne gulerødder, en håndfuld rosiner, en håndfuld hakkede mandler, et revet æble og 1 dl rapsolie i. I ovnen i form 40 minutter ved 175 grader.

Når kagen er kold, smøres den med mascarpone-glasur. 50 gram lunt smør og 125 gram mascarpone piskes sammen og tilsættes flormelis. Mængden af flormelis er cirka 100 gram, men man bliver ved med at tilsætte, til glasuren er jævn, så det er nemt at se, hvornår det er nok.

Resultatet er en dejlig svampet kage - sikkert på grund af væden fra gulerødderne og æblet - med et lækkert overtræk. Den kan holde sig længe i køleskabet, så man kan nuppe et stykke eller to, når trangen melder sig.

Udgangspunktet for kagen var en af Dinas gamle  opskrifter fra diabetes-foreningen. Min erfaring med opskrifter fra patientforeninger siger mig, at de ikke kan bruges til ret meget. De er som regel udviklet af magre, vegetariske livsfornægtere med tunnelsyn, der ikke kender til god smag. Konkret var kagen i første forsøg nærmest uspiselig - tør som ørkensand -  men med lidt sund fornuft og lidt sukker og smør kan man komme langt.