Øllebrød, råger og rådhuspandekager

Rock'n rågl i sildelauget

Oktober-mødet i Øland Sildelaug blev en vild aften. Ikke på grund af sanseløs druk, men fordi menuen blandt andet bød på rågeunger - og det er jo vildt i ordets egentlig betydning.

Lidt vild var menuen også, for den treretters bestod af flere elementer, som man ikke prøver hver dag - og for enkelte laugsbrødre var det også den første gang på trods af laugets forholdsvis høje gennemsnitsalder.

Forretten var hverken vild eller sild. Det var såmænd bare god gammeldags øllebrød - sadan lige til at lægge bunden. Alle laugsbrødrene kendte udmærket til øllebrød fra barndommen, men denne ædle restemad er gået lidt af mode i vore dage, hvor de fleste køber skiveskåret rugbrød og kun sjældent har rugbrødshumpler liggende.

Men det smager fantastisk - også lavet på forholdsvis frisk brød og serveret med en forvarlig klat flødeskum. Og så lidt kandiseret appelsin og et melisseblad for pyntens skyld. Jo, det var en god begyndelse på en vild aften.

Hovedretten var rågeunger. Skudt i foråret under reguleringen ved Bratskov af lokale jægere, der regulerer den giantiske rågekoloni. Nogle vil måske mene, at der ikke er fugls føde på de små fjerkræ, men med halvanden rågeunge per mand, så lykkedes det alligevel at blive hæderlig mæt.

Garnituren var rødkåls-coleslaw med mormor-dressing, rosenkål-pure og tyttebærsyltetøj. Og så naturligvis det allervigtigste, når der er rågeunger på menuen - brun sovs. For rågerne er fulde af kraft, så det er en væsentlig del af fornøjelsen. Især når sovsen hjælpes på vej med både hjemmelavet ribsgele og lidt fløde. De to ingredienser har aldrig gjort husskade på en rågesovs.

Og sådan blev det ved. For rågerne inspirerede til et hav af dårlige ordspil. Det var i det hele taget en værre rågen op.

Desserten blev københavnske rådhuspandekager. Og længere fra Øland end det københavnske rådhus kan man næppe komme. Men de smager godt - især når de er forsvarligt dryppet med Gran Marnier, der for resten også er velegnet til at skylle den enkle dessertret ned.

Det var en stor menu - og madlavningen tog også sin tid. Det var der heldigvis råd for, for giftblanderen trakterede med hjemmelavet porsesnaps, da hovedretten var sat over. Giftblanderen var desværre forhindret i at deltage i seancen. Det var synd, for der var mange roser til de ædle dråber.

Aftenen bød også den store regnearksøvelse på tavlen i det gamle skolekøkken. For næste møde er den traditionelle sildeaften - hele formålet med lauget, hvor der skal laves julesild. Den gamle skolelærer Peter styrede med øvet hånd sildebestillingerne på skoletavlen - med kridt. For han er endnu ikke så forkalket, at han kan skrive på en tavle uden kridt.