søndag den 1. oktober 2023

Det er skanken, der tæller

Simremad og ny oldermand

Fredag debuterede Peter i rollen som oldermand og mødeleder i det lille sildelaug. Og i almindelig begejstring over den nys erhvervede og meget ærefulde tillidspost havde han også tilbudt at stå for planlægningen af fredagens traktement.

Det blev en storslået treretters, der en gang for alle slog fast, at der også er bund i fattigfolk. Serveringen var så rigelig, at der blev god brug for de doggy-bags, som Peter viseligt havde medbragt.

Første servering var den russiske pirog - og ikke et ord om Putin i den anledning. Piroggerne var velvoksne med et fyld af røget laks og spinat. Velafbagte og velsmagende og næsten et helt måltid i sig selv.

Men det kunne sildebrødrene godt glemme alt om.

For dagens hovedret var griseskank. Store skanker af fritgående svin fra Himmerland med smørristet spidskål, purerede rodfrugter og en nærende brun sovs.

Skankerne var store - og spidskålene ligeså - så det var lige før, der skulle sidefjæl på tallerkenen. Der var rigeligt med føde, selv i et selskab af relativt voksne mænd, så en efter en opgav man at fuldføre måltidet. Det var nødvendigt at kaste håndklædet - eller rettere gaflen - i ringen.

Efter en relativ lang slåmavepause gik gonggongen så til tredje omgang. En chokolademousse med hindbær. Det var hjerteforeningens opskrift, så det skete der ingen skade ved.

Giftblanderens bidrag til aftenens udskejelser var en årstidsaktuel bjæsk på æbler og timian. Den var både frisk og velsmagende og faldt i alles smag.

Således opløftet og alligevel tynget af rigeligt med mad blev det temmelig sent, inden det blev tid til oprydning, Ølands-sangen og en hjemtur i fuldmånens skær.

Ingen kommentarer: