Rettidig omhu

Stokkemetoder

Som jeg forsigtigt antydede i forrige indlæg, er jeg ikke typen, der altid rider samme dag, som jeg sadler.

I den forgangne uge fik jeg endelig lukket et projekt, som har været 13 år undervejs. Det er vistnok personlig rekord.

Det begyndte i 2010, hvor jeg fandt en hasselbusk oppe i Øland Østerskov. Busken var befængt med efeu - og op ad en af de tynde stammer havde efeuen snoet sig i spiralform mod lyset. Det var simpelthen den perfekte stokkekæp, så jeg fældede den på stedet og tog den med hjem.

Her fik den så lov at stå på værkstedet og tørre igennem i et par år. I julen 2012 begyndte jeg så at lave stokken. Først sleb jeg et stykke rensdyrgevir til håndtag. Så fik jeg en god bekendt, som er guldsmed, til at lave et slutstykke i sølv - og så gik jeg ellers i gang med at samle herlighederne.

Desværre kom jeg til at beskadige sølvtøjet. Og da jeg ikke er metalmand, tabte jeg interessen, og stokken blev sat til side. Herregud, jeg har heldigvis endnu ikke brug for en stok, så det gik jo nok endda.

Men for en måneds tid siden kom jeg alligevel efter det. Så turen gik til guldsmeden endnu en gang. Og nu i sidste uge fik jeg så stokken tilbage - og så er den færdig efter 13 år. Tak til Michael for hjælpen.

Så nu har jeg en flot stok til en gang, når det bliver aktuelt. Og flot er den.

Desværre er rensdyr-takken gulnet gennem årene, men et ophold i vindueskarmen mod syd i stærk sol plejer at hjælpe mod den slags.

Det har taget sin tid, så jeg har tid til at vente lidt endnu. Det er jo bare rettidig omhu.

Nu skal jeg i hvert fald ikke bekymre mig om stokkemetoderne længere. For jeg har en stok, som der næppe findes mage til i hele kongeriget. Så flot er den. Den er jo en skovrider værdig, når jeg ubeskedent selv skal sige det.