Askepot

Den endelige løsning

Sentimental har jeg altid været. Så jeg kunne ikke dy mig for at tage lidt af asken fra, inden jeg tog til Grønland med Dinas urne i maj. Bare for at have en lille rest at snakke med, når jeg blev småsentimental.

Asken kom i en bøtte, der en gang havde været kanel i. Det havde Dina næppe noget imod, for hun var glad for risengrød. Men det var nu kun en midlertidig løsning.

For jeg aftalte med den lokale kunstner, Karen-Marie Mondrup, at hun skulle lave en lågkrukke til asken. Nu er "askepotten" færdig - og jeg hentede den fredag eftermiddag i Karen-Maries atelier og værksted på Torslev Eng.

Jeg er godt tilfreds med værket. Måske endda en smule stolt. Jeg havde givet Karen-Marie fuldstændigt frie hænder - bortset fra at der skulle være blåt i værket. Blå var Dinas yndlingsfarve, så selvfølgelig skulle krukken være blå. Jeg synes, at opgaven er løst til UG med kryds og slange.

Nu er krukken så kommet på plads på vitrineskabet - og jeg har noget smukt at kigge på. Ikke så smuk som Dina, men mindre kan også gøre det for en sentimental gammel mand.

I øvrigt ligner parcellen en regulær byggeplads i øjeblikket. Overalt står der tømmer og malergrej - og værktøjet flyder også lidt. Jeg har gang i mange projekter på en gang, for det er altså med at få malerarbejdet overstået, mens luften endnu er varm. Bilen må stå ude de næste par uger, for jeg bruger carporten som malerværksted.

Blandt projekterne er en ny dør til værkstedet og et nyt stativ ude ved vejen til affaldscontainere - og så er der en del småreparationer, der skal klares, inden det bliver alt for meget efterår.