Ribsgele

Høsten er begyndt

Netop nu bugner havens ribsbuske af bær, så det er nu, der skal høstes.

Ribs skal tages tidligt - dels for at komme før fuglene, dels fordi pektin-indholdet er højest først på sæsonen. Og pektinen er vigtig, når man bruger ribs til gele, fordi pektin er det stof, som får geleen til at stivne.

Buskene er ikke beskåret i nogle år, så jeg høster på den hårde måde. Klipper grenene af og sidder mageligt ved et bord og plukker bærrene af. Det er hyggeligt, hvis ellers vejret er med på den - og det var tilfældet torsdag eftermiddag, hvor jeg også havde besøg af Marie, der aftager de fleste af mine afgrøder. Jeg har droslet voldsomt ned på grøntsager efter Dinas død, men helt kan jeg ikke stoppe, fordi jeg elsker at nusse i haven, selv om jeg ikke har så meget at bruge tingene til.

Jeg tog et kilo ribs, som jeg kogte i en kvart liter vand i 20 minutter. Herefter siede jeg det gennem et klæde og lod det stå natten over til afdrypning. Så fik saften et opkog og blev smagt til med et glas honning og lidt stevia. Egentlig har jeg altid brugt pund til pund-metoden - altså et pund saft til et pund sukker, men på grund af min diabetes holder jeg lidt igen med sukkeret.

Herefter tog jeg en kvart liter saft fra, som jeg skal bruge til at koge rødkål i til jul. Det kom i fryseren.

Resten - omkring trekvart liter blev så til gele. Inden jeg hældte det på glas, prøvede jeg lige gelerings-testen (rynkemetoden - se her). Den faldt ikke helt tilfredsstillende ud - sikkert på grund af det lave sukkerindhold - så geleen fik lige en håndfuld husblas for en sikkerheds skyld.

Geleen blev hældt på skoldede og atamon-skyllede glas, så jeg ikke risikerer mug på de gode sager. Bemærk, at jeg ingen skrubler har med hverken kødbaseret husblas eller atamon. Den slags er blevet brugt i de danske køkkener gennem de seneste hundrede år - og det ser jeg ingen grund til at ændre på, selv om verden er gået af lave med veganere og klimatosser til at sætte dagsordenen.

Så nu har jeg gele til efterårets saucer. Især til forloren hare og til andesovs er ribsgele det lille pift, som giver den ekstra gode smag.