Smiley

Høsttid

Selvgjort er velgjort. Så nu nyder jeg værdien af egen avl fra nyttehaven og smiler over hele femøren.

I weekenden begyndte jeg med kartoflerne. De er små, og udbyttet står slet ikke mål med anstrengelserne. Men hjemmeavlede kartofler skal jeg altså have. Jeg kan ikke lade være, selv om det i min lille husholdning både ville være nemmere og billigere at bruge købekartofler. De blev sat sent - lige før jeg tog til Grønland i maj - så det er faktisk også lidt sent, at jeg har egne kartofler. Normalt stiler jeg mod grundlovsdag, men sådan gik det altså ikke. Årets sort er i øvrigt Hamlet.

Så har jeg også høstet den første agurk. Det er gået hurtigt. De blev først plantet i midten af juni, men varmen har gjort sit - og de kommende dage bliver der langt flere agurker, end jeg selv kan nå at spise.

Så er der mirabeller. Magda Jensen fra et ungt træ, som først nu er begyndt at give. Ikke nok til at jeg gider gå i gang med hverken syltetøj eller saft, så de kommer i fryseren - og så må vi se, hvad der kommer ud af det en gang.

Der er også kirsebær. I tusindvis. De er små og sure. Dina brugte dem gerne til saft, men det gider jeg ikke. Tværtimod. Det skal være slut nu. Kirsebærtræerne skygger ved spisestuen, så øksen ligger ved træets fod - og jeg fælder nok alle kirsebærtræerne i løbet af vinteren.  Men i år får fuglene altså glæden af kirsebær i rå mængder.

I den kommende uge er solbærrene klar. Dem skal jeg nok få noget ud af. Sikkert syltetøj. Og der er også snart blommer, som kan forvandles til blomme i madeira. Og så er der persille. Masser af persille. Det voksede fra mig sidste år og skød i frø, så nu dukker der persille op de mærkeligste steder i haven. Naturens gang. Det er nu heller ikke så ringe.