Købemad

Tapas-to-go

Fredag aften droppede jeg køkkentjansen og henfaldt til et tilbud fra den lokale gourmetrestaurant Carnhed's Corner i Brovst: En såkaldt tapas-to-go fint pakket i en papkasse med engangsbestik til at tage med hjem formedelst 200 kroner.

Dybest set er det ikke andet end en slags platte med seks forskellige småretter, som man så kan nyde foran fjernsynet eller i haven, som man nu lyster.

Der var sådan set ikke en finger at sætte på hele arrangementet. Det smagte udmærket, men alligevel var jeg ikke helt tilfreds. Det er ikke restaurantens skyld, men det sker ofte, når jeg enten spiser ude eller tager noget med hjem: Jeg bliver let skuffet, for jeg kan ikke frigøre mig fra, at det kunne jeg sagtens selv have lavet - og sikkert også meget bedre. Men dovenskaben leve...

Jeg har et lidt anstrengt forhold til moderne gastronomi, hvor tingene gerne skal have et tvist og laves på en ny og helst kompliceret måde. Jeg er traditionalist og har ikke det store behov for at tviste tingene - og så har jeg en dogmeindstilling, hvor jeg som regel laver maden så enkel og ukompliceret som muligt.

Men bevares, Jeg anerkender markedets behov for at komplicere og pynte tingene som Potemkin-kulisser. Ellers er det sikkert heller ikke muligt at sælge to slags fisk, et par skiver skinke, et par ostegnallinger og en kage til 200 kroner uden servering.

Den såkaldte tapas blev leveret med "hjemmebagte manitoba-boller" lavet på øl. Den holdt ikke. Flot krumme, men alligevel lidt for stor og lidt for tør. Det medfølgende urte/hvidløgssmør smagte hverken af smør, urter eller hvidløg.

Osteserveringen var temmelig uharmonisk. Koryfe - havarti fra Arla Unika var tør og smagløs, mens blåskimmelosten Frygtløs fra Mammen var alt for salt og stærk i sammenhængen.

Til gengæld var den afsluttende brownie serveret i et papkrus helt oppe at ringe. Kagen var ubagt på den gode måde og nærmest flydende med skovbær-kompot, lemon curd, honning og karamel og toppet med crumple af nødder, chokolade og marengs. Det smagte dæl'me godt - og det kunne jeg nu nok ikke selv have lavet sådan lige uden videre.

Lørdag aften var jeg tilbage i sporet igen. Selvgjort er velgjort. Stegt svinelever paneret i rugmel og hjemmelavet kartoffelsalat. Til dessert sæsonens første mormor-jordbærkage med makroner i generøse mængder. Sådan god gammel husmandskost går man nu ikke skævt af...