Weekendens MUS-samtale

 En god mus er en død mus

Så går den vilde jagt igen. Det er kampen i musehjulet. Kampen uden ende. Men jeg giver ikke op.

Da jeg i juleferien kæmpede med en rotte på værkstedet, virkede museproblemet overskueligt - og jeg har faktisk ikke skænket musene en tanke længe. For da rotten  lå og var stendød i smækfælden nytårsaftendag, troede jeg i min salige naivitet, at der var fred og ingen fare.

Med god hjælp fra familien fik jeg ryddet op i redskabsskuret. Oprydningen var nødvendig for at sikre, at der ikke var flere rotter - og ved samme lejlighed slettede jeg så sporene af et heftigt museangreb fra tidligere, hvor halsbåndmusene havde gravet voldsomme mængder af stabilgrus op under fliserne i redskabsrummet.

Alt så flot ud. Så længe det varede. Men lørdag morgen opdagede jeg, at de små skiderikker - animalske gravemaskiner, som de er - var på spil igen under fliserne. Så blev seks fælder (hvilket kun er cirka halvdelen af arsenalet) armeret med spegepølse, som erfaringsmæssigt er uimodståeligt for halsbåndmus.

Det gav resultater. Mandag morgen tjekkede jeg fælderne - og i tre af dem var der døde mus.Jeg har ikke vundet endnu - og jeg gør det sikkert aldrig - men jeg er godt tilfreds. Og jeg ved, at Dina ville have været stolt af mig - storfangeren fra Øland.

Men jeg kan da godt grue lidt for fremtiden. For normalt er det efteråret, der er den værste periode med musene. Og der er dælme lang tid til efteråret netop nu, hvor foråret så sagte titter frem.