søndag den 12. februar 2023

Spejdernes Superliga

Den gamle cirkushest


Så har jeg igen fået lov til at være længe oppe...

Det skete i sidste weekend, men tiden er løbet fra mig, så blog-artiklen kommer først nu. Lørdag aften og natten til søndag deltog jeg som fotograf og reporter i det årligt tilbagevendende Wasa Wasa-løb for superseje superspejdere, der mellem kl. 18 lørdag aften og klokken seks søndag morgen var helt ude i skoven i området omkring Lundby Krat.

Det er en del af Adventurespejd-ligaen, som jeg sikkert ville have dyrket, hvis jeg var ung i dag. Sådan er det som bekendt ikke - bare en patetisk gammel mand, der holder fast i minderne med det yderste af fingerneglene.

Som altid når cirkus-hesten lugter savsmuld, var det en dejlig oplevelse. Savsmuldet var i det aktuelle tilfælde røg - og jeg nød simpelthen, hvordan tøjet duftede af spejder, da jeg kørte hjem midt om natten.

Der kom flere artikler ud af den lange aften. Først og fremmest til forskellige spejdermedier, men også Vejgaard Avis. Den artikel kan læses her.

2 kommentarer:

Lyngby sagde ...

Nogle lufter hund - andre lufter savsmuld... Mødte du Morten i mørket?

Jesper Hansen sagde ...

Ups... Ja, jeg mødte Morten - og snakkede også med ham flere gange i aftenens løb. Jeg bad ham også om at hilse hjemme, hvilket han nok ikke har haft lejlighed til:)