fredag den 9. juli 2021

Klovnens farvel

Klovnenæsen lagt på hylden

Foto: Privat

Klovnen Miki optrådt på Dronning Ingrids Hospital for sidste gang.

29. juni var det slut, for kvinden inden i Miki, Vivi Wennerfeldt, takker af og flytter til Danmark. Hun er Grønlands første og hidtil eneste hospitalsklovn.

- Det var lidt af et tilfælde, at jeg i sin tid fik jobbet som hospitalsklovn for 13 år siden, fortæller Vivi Wennerfeldt.

- Jeg arbejdede i Air Greenlands børnehave og var på et kursus om at turde. Det var sådan noget med at kaste sig ud i farlige ting og stole på sig selv. Kursuslederen havde været med til at starte hospitalsklovnene i Danmark – og da hun fortalte om sine erfaringer om aftenen, vakte det min interesse.

Nogen tid efter havde Dronning Ingrids Hospital fået midler fra Den Kongelige Grønlandsfond til at starte et projekt med en hospitalsklovn. Jeg søgte jobbet og fik det sør’me også – til min store overraskelse.

- Det var en stærkt grænseoverskridende oplevelse. Jeg var rystende nervøs den første dag. Jeg havde klædt om hjemmefra med paryk, maling i hovedet, næse og fjollet tøj – og tænkte i bilen: Bare jeg ikke bliver stoppet af politiet.

- Da jeg kom hjem efter de første to timers optræden, var jeg som en karklud. Fuldstændig slidt op og sov resten da dagen.

- Nervøsiteten er gået over – og jeg har sågar været i lufthavnen i klovnekostumet for at hente min mand. Det vækker opsigt, men også morskab. Folk smiler – og så er min mission lykkedes, synes jeg.

- Rigtige klovne i cirkus skaber ofte eftertænksomhed, men som hospitalsklovn skal man først og fremmest more og skabe glæde. Der er jo ikke meget sjov i at være barn og indlagt på et hospital – også selv om det måske ikke altid er alvorlige sygdomme der anledning, men en brækket arm eller nogle mandler, der skal tages.

- Her er det hospitalsklovnens opgave at afdramatisere situationen og skabe adspredelse. Jeg har i øvrigt også haft stor succes syge ældre og demente. Også her virker morskaben som et godt middel til at sprede dystre tanker.

- Man ser selvfølgelig grimme ting, men jeg er heldigvis god til at lægge det bag mig, når jeg kører hjem fra arbejde.

Vivi Wennerfeldt er dansksproget, men har aldrig set sproget som et problem:

- Klovnens sprog er internationalt og forstås overalt. Det oplevede jeg for nogle år siden, hvor jeg var på turne i Tasiilaq og Paamiut med to engelske hospitalsklovne. Selv om de kun talte engelsk, var der ingen problemer med forståelsen. Det var i øvrigt en lærerig tur, hvor jeg selv lærte meget om at optræde for børn, fortæller Vivi Wennerfeldt.

Hun har fået mange roser gennem tiden – både fra børn, der har lavet tegninger og også fra det grønlandske erhvervsliv.

Da Air Greenland i 2019 anskaffede et nyt King Air ambulancefly, var hun gudmor for flyet, der blev døbt Innisaq (Den som skaber liv, red).

- Jeg var med på indvielsesturen rundt om Nuuk, men der er jo ikke så meget plads i flyet, så turen blev tilbragt på båren. Det var nok en af mine største oplevelser i min klovnekarriere.

Nu er det slut. Forude venter en pensionisttilværelse i Danmark nær ved børn, mand og familie.

- Det er vemodigt at forlade Nuuk, hvor jeg har boet i 35 år. Beslutningen blev taget, da jeg var juleferie. På grund af coronaen kunne jeg ikke komme hjem til Nuuk igen. Det var meget frustrerende at gå at vente på at få lov til at rejse tilbage til det, jeg betragter som mit hjem – og derfor stopper jeg nu, siger den pædagog-uddannede hospitalsklovn, der nu går på pension.

- Nu skal jeg først have pakket ned og så skal jeg være sammen med familien på fuldtid. Men jeg overvejer da også at skrive en bog om mine mange oplevelser.

Der er ikke ansat en ny hospitalsklovn til at afløse klovnen Miki og Vivi Wennerfeldt.

En sjov og for mig lidt anderledes historie, som jeg skrev til Sermitsiaq i sidste uge og Nuuk Ugeavis i denne uge. Begge aviser er printaviser, men ved at lægge artiklen på bloggen, er den nu også tilfængelig i elektronisk form.

Ingen kommentarer: