Små pæretærter

Vejen til mandens hjerte går gennem maven

Fredag fik min kære kone en ubændig trang til at forkæle sin mand. Den slags initiativer påskønner jeg naturligvis.

Forkælelsen bestod af de lækreste små pæretærter. Vi har jo fortsat masser af pærer i haven, så denne klassiske danske frugt er en væsentlig del af kostplanen på Nørremarksvej i øjeblikket.

Opskriften havde Hjemmestyret fundet i et dameblad, så jeg kender den ikke i detaljer. Men en væsentlig ingrediens var i hvert fald mandelmel, der gav de små tærter en herlig marcipansmag. Det var ganske enkelt vellykket.

Tærterne var muligvis et forsøg på at bemægtige sig fjernbetjeningen inden Vild Med Svans fredag aften, men så godt spiller klaveret alligevel ikke. Som det dannede mennesker jeg er, stod jeg fast på, at fredagens TV-tid skulle bruges på klassisk Top-ti på DR-K. Heldigvis har vi flere fjernsyn i huset, så efter tærten fortrak fruen sig dansende til TV'et i spisestuen, mens jeg skruede op for de store klassikere hos Statsradiofonien.

Jeg er i øvrigt langt fra enig i TV-seernes valg af foretrukken klassisk musik. Der var alt for meget sentimentalt, følelsespornografisk og stille musik til sådan en fredag aften. Det er naturligvis ikke fordi jeg har ikke har øre for Vivaldis og Bachs småmatematiske bagateller, men personligt savnede jeg de mere heftige værker som for eksempel 1812-ouverturen,Valkyrieridtet, Rossinis ouverture til Den Tyvagtige Skade, Saint Saëns Orgelsymfoni og Brahms Ungarsk Dans nr. 5. Det giver jo ikke mening at have omkring 100 licensbetalte musikere på scenen, hvis de bare sidder og spytter i glasset...