mandag den 11. juni 2018

Leg med vand

Nu smelter sneen

Nu er foråret for alvor sat ind - og elvene er fyldt med smeltevand. Det er millioner og atter millioner liter af vand fra vinterens sne, der nu buldrer mod havet.

Det gav mig lyst til at arbejde lidt med såkaldte ND-filtre på objektivet. Sådan et filter tager noget af lyset - og billedet skal eksponeres lidt længere. Derfor bliver vandet ikke skarpt, men nærmest vat-agtigt - og det er der i hvert fald nogle fotografer, der godt kan lide.

Som alle andre special effects er det en teknik, der skal bruges med varsomhed, ellers bliver det nemt trivielt, men her i dag giver jeg den fuld skrue med silkeblødt smeltevand fra de grønlandske fjelde...


Ingen kommentarer: