Smag på Skagen

Tjaah, bum, bum

Gourmet-hotdogs fra Jacobs var weekendens 
største overraskelse til den gode side.

Skagen er et turiststed - og man skal se sig godt for, når man går ud for at spise. Det lærte jeg på den hårde måde i weekenden.

De flestes drøm om Skagen er sådan noget med at sidde og pille rejer og drikke Chablis på havnen, men sådan gik det ikke lige i weekenden. Dertil var vejret lidt for blæsende.

Men vi sultede nu ikke af den grund...

En øl på havnen i den friske vind hører
 med til et besøg i Skagen.

Frokosten lørdag blev indtaget på en af havnens mange restauranter, så det handlede naturligt nok om fisk. Stedet hedder Wittco Fisk og Skaldyr, så der var lagt op til lidt af hvert fra det blå ocean.

De fleste i selskabet valgte en klassisk gang fiskefilet med pommes frittes - og det var altså friturestegte fiskefiletter af catering-typen. Ikke særligt imponerende, når man er på havnen i Skagen. Her bør fiskefiletterne være friske og pandestegte.

Dina valgte fiskefrikadeller med rugbrød til 98 kroner. Her var der til gengæld tale om fint håndværk, som var både frisk fremstillet og smagte godt tillige. For mit eget vedkommende stod menuen på en såkaldt rejesymfoni til 155 kroner, og det var et godt køb. Kogte rejer, skalrejer, indbagte rejer, rejesalat og ikke mindst et grillspyd med rejer og chopsticks med rejer viste, at rejer kan nydes på mange måder. Det var absolut velsmagende, selv om især skalrejerne ikke helt stod mål med det, vi er vant til i Grønland.

Jacobs Cafe og Bar kan godt anbefales.

Til frokosten søndag skulle det gå lidt stærkt, og det var lidt af et tilfælde, at vi havnede på den lokale Jacobs Cafe og Bar - og selv om der denne frokost ikke stod fisk på menuen, var det nok weekendens største oplevelse. Personalet var drønprofessionelt, hvad det ellers helt klart kniber med i Skagen, og serveringerne var af lokalt og særdeles velsmagende tilsnit. Dina valgte en salat med den navnkundige Skagens-skinke fra Slagter Munch til 105 kroner. Det var stor smag. Det tager cirka 12-14 måneder at modne en Skagens-skinke, og det er håndværk hele vejen igennem. Det kunne smages. Der var rigeligt med skinke til Dina, og jeg tog med kyshånd imod resterne fra de riges bord, for det smager altså hamrende godt med solide noter af den friske havluft over Skagen.

Lækker Skagen-skinke i store mængder.

Jeg faldt for fristelsen til to gourmet-hotdogs med chili-pølser fra Slagter Munch. Det var en ganske spektakulær anretning, og pølserne var lige tilpas krydret med chili, som ellers efter min mening er stærkt overvurderet som krydderi.Dertil dejlige hjemmeristede løg og en sød og velsmagende ketchup. Brødet var en anelse tørt - og der var måske også lidt rigeligt af det, men et solidt og godt måltid til 110 kroner.

Til slut er jeg nødt til at nævne aftensmaden lørdag. Ikke fordi det var godt, men for fuldstændighedens skyld.

Vi havde købt et weekendophold på Foldens Hotel, som inkluderede en to-retters såkaldt gourmet-middag. Desuden havde vi tilkøbt en forret, som var bestilt på forhånd, men det var køkkenet åbenbart ikke orienteret om, så vi måtte vælge fra fra spisekortet.

Det var ærlig talt lidt af en skuffelse, for der var ikke meget gourmet over den middag. Maden blev serveret i det såkaldte viseværtshus, som bare er et andet ord for et noget rustikt lokale med møbler, som vi kender det fra de brune værtshuse - og i øvrigt larm fra både musikere og lokale drukmåse, som skulle have en flok bajere lørdag aften.

Det var nok i tråd med stedets værtshuskarakter, at der ikke var dug på bordet, men det var uacceptabelt, at Dina måtte sende sit bestik retur, da det ikke var vasket og pudset.

Jeg valgte en gang varmrøget laks til forret. Det kunne spises, men laksen var lidt tør i det og manglede i det hele taget karakter. Sikkert hentet ud af fryseren i en fart. Til gengæld var Dina meget tilfreds med lidt Serrano-skinke og salat, men hvorfor Serrano, når nu Skagen har sin egen skinke?

Hovedretten var helt igennem utilfredsstillende. En gang rod med et stykke meget tørt såkaldt unghane, en halv majskolbe og så for nogle af selskabet en grøn asparges - og for mit eget vedkommende et forårsløg i porrestørrelse. Kødet var anrettet på en i øvrigt velsmagende bund af rodfrugter, men tallerkenen var uskønt pyntet med et stykke salat, der drev af vand. Hertil blev serveret stegte, små kartofler og en brun sovs, der var alt for salt.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvad meningen var med den ret. Jo, køleskabet var blevet tømt, men det mindede mest af alt om et barns første forsøg med den finere kogekunst. Det var en landevejs-grill værdigt som dagens ret, og så er der ikke meget mere at sige om den sag.

En glimrende creme brülee kunne ikke redde indtrykket af en meget dårlig dag i køkkenet på Foldens Hotel.