torsdag den 18. maj 2017

Grill-premiere

Sommermad

Så blev grillen taget i brug - og en forhåbentlig lang, varm sommer venter forude.

Dina har jo fødselsdag på den norske nationaldag, så der var lidt uro i huset onsdag. Om eftermiddagen kaffe-mik og så nød vi det dejlige, vindstille og lune vejr om aftenen foran havepejsen og grillen. Det samme gjorde i øvrigt en større flok myg, skulle jeg hilse at sige...

Menuen stod på lam, som er en af fruens livretter. I dagens anledning i form af nogle flotte store chilenske lammekoteletter fra Patagonien.

Hertil serverede jeg nye købekartofler vendt i olie med hakkede urter af egen avl: Persille, løvstikke og ramsløg. Desuden en salat med med lidt snittet porre, asparges og fersken. Porre og asparges af egen avl. Salaten blev ledsaget af en god, gammeldags mormor-dressing lavet på fløde, citronsaft, sukker, salt og peber.

Alt i alt en herlig aften. Tillykke til Dina...

Ingen kommentarer: