Fremtiden sikret
Min nye kompostbeholder fyldt til randen med herligt hestemøg af prima kvalitet. |
Sådan en motoriseret trillebør er rar at have, når man bor på landet. |
Men tirsdag aften kom Peter så forbi og fortalte, at han var ved at rydde op og havde lige et tre børfulde hestepærer, som han godt ville af med.
Den var jeg med på. Hestemøg kan man ikke få for meget af, og det er altid rart at have lidt på lager. Om ikke andet formulder hestepærerne temmelig hurtigt og giver det fineste kompost, så det ville ikke være andet en rettidig omhu at tage imod det gode tilbud.
Så Kristihimmelfartsdag måtte jeg i gang med saven og rigge en kompostbeholder til af en gammel mistbænk og nogle brædder. Den er nu fyldt til toppen med prima hestegødning uden halm - og vil helt sikkert være en del af grundlaget for livet i haven de næste par år.
Hestepærerne ligger på et stykke jord, hvor jeg i mange år har haft mynte og citronmelisse. Så selv om jeg elsker duften af hestemøg, så gav det alligevel inspiration til at sige, at her dufter der altså mere af lagkage end af lort...
Tak til Peter, fordi han havde min have i tankerne.
Gør haven til en fest, rid islandsk hest... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar