Afvikling og udvikling
Velkommen til nye grønlandske spejdere... |
Gildebror Flemming Enemark fikser de elektriske installationer i det splinternye køkken. |
Huset var stort og gammelt og rummede utallige minder om hårdt arbejde og festlige stunder. Huset var rammen om et gildeliv, der næppe fandtes magen i hele Kongeriget, og det fungerede samtidig som den grønlandske hovedstads spejderhus. Det hele blev holdt sammen af mange ildsjæles arbejde - ikke mindst i tiden omkring det årlige tivoli, der var Nuuks byfest og et arrangement, der sikrede penge til det grønlandske ungdomsarbejde, så det var da med blanke øjne, bæven i stemmen og stort vemod, at beslutningen om at sælge huset blev truffet.
Pavillonen er suppleret med en container til at opbevare spejdergrejet. |
Så da lejlighed bød sig, og man fik et tilbud, man ikke kunne sige nej til, blev huset solgt til kommunen for en passende mængde kontanter - og en arealtildeling på næsten samme beliggenhed.
Nogle af de penge, man fik for det gamle gildehus, er derfor blevet investeret i en pavillon, der størrelsesmæssigt bedre passer til gildet og spejderne - og i disse dage er man godt i gang med at færdiggøre arbejdet med det nye gildehus, som jeg besøgte her i weekenden.
Den store sal i det nye hus, der vil blive rammen om både gildehaller, fester og ikke mindst gruppemøderne for spejderne. |
Oven i købet er beliggenheden tæt ved stadion og de kunstgræsbeklædte baner en oplagt chance for fortsat at skaffe penge til ungdomsarbejdet. Selv om næsten alt tivoli-grejet er solgt, har man beholdt popcornsmaskinen og en candyfloss-maskine. Ved det nyligt afholdte GM i fodbold solgte tre gildebrødre på en weekend for 10.000 kroner af disse i øvrigt ikke særligt sunde og efter min smag ej heller særligt velsmagende delikatesser...
Det er min overbevisning, at Nuuk-gildet gjorde det eneste rigtige, da man solgte huset - og det er min overbevisning, at de nye og noget mindre rammer skaber et godt grundlag for fortsat spejderaktivitet i Nuuk.
Her ses det nye gilde- og spejderhus i Nuuk på skråningen ved stadion, hvor der netop er blevet lagt kunstgræs. Til venstre i billedet det gamle gildehus. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar