Alle gode gaver kommer ovenned...
Flotte hestepærer der i løbet af sommeren bliver til gulerødder, jordbær og kartofler. |
I weekenden havde jeg talt lidt med Peter, der har et par heste gående henne på hjørnet, om mulighederne for at få del i krikkernes efterladenskaber, så urtehaven kan blive gødet - og det kunne vi nok godt finde ud af i løbet af ugen...
Tirsdag aften var jeg til møde i Aalborg. Da jeg kom hjem ved midnatstide var underet sket. Midt i det, der skal blive til årets kartoffelbed, lå der dette flotte læs møg. Tre kubikmeter velduftende, naturlig og økologisk gødning leveret midt i haven.
Så kan man man næsten ikke forlange mere - og så er det, at jeg takker for det gode naboskab og især Peter for hans hestepærer.
Nu kan vi gå i gang med forårsgravningen og begynde at så i den tilstundende påske...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar