Ridder af Sct. Georg

Det ultimative duelighedstegn

Her ses bloggeren med sværd i hånd
 sammen med distriktsledelsen i Aalborg.

Så er jeg sørme også blevet Ridder. Ikke af Dannebrog, beklager, men i Sct. Georgs Gilderne.

Nu kan man ikke rigtig betegne det som en æresbevisning på samme måde som Ridderkorset, men snarere som det ultimative og sidste duelighedstegn i et halvlangt liv som spejder. Med værdigheden følger kun pligter - ingen privilegier. Og forresten bærer man ingen synlige tegn på Ridderværdigheden. Det kan man alt i alt så glæde sig over, for ordener hænger man som bekendt på idioter...

For fuldstændighedens skyld skal det lige med, at jeg aldrig har været særlig opsat på at blive Ridder - dertil er jeg nok lidt for meget en handlingens mand - og de 23 år, der er gået, siden jeg blev optaget i Sct. Georgs Gilderne tangerer i hvert fald alle rekorder i den henseende...

Alligevel foregik Ridderoptagelsen under megen højtidelighed i kælderen under Aalborg Kloster, hvor jeg aflagde Ridderløftet og modtog et sværdslag på skulderen til gengæld. Og når man er vild med ceremonier, som jeg altså er, er det en belønning i sig selv.

Det clev en dejlig aften, hvor jeg for en gangs skyld fik lov til at være i centrum - og den slags bør nydes. Tak for alle talerne og en tak til de øvrige Riddere i Aalborg for et vel gennemført arrangement.