Enkelt og godt

Leverpostej er salig fryd for ganen

Det daglige brød.

Jeg holder af leverpostej - ganske almindelig leverpostej.

Den behøver ikke at være særlig avanceret. Faktisk er den billigste leverpostej fra nærmeste discount-forretning god nok til min smag. Jeg behøver ikke en dyr fransk flødepostej - eller en hjemmelavet sindrig leverpostej med hemmelige krydderier og en gennem generationer nedarvet opskrift.

Nej, ganske almindelig leverpostej. Leverpostej er hverdag - ikke gastronomi. Det gør dette stykke fine, danske hverdagspålæg til en forkætret spise. Ernæringseksperter slår syv kors for sig, og kulturradikale halal-feinscmedkere forbinder hang til leverpostej med en indre svinehund og fremmedfjendskhed.

Jeg er ligeglad - for jeg elsker leverpostej og har gjort det, siden jeg var barn. I mine tretten år i folkeskole, realen og gymnasiet havde jeg hver eneste dag fire halve med leverpostej i madpakken. Og jeg står fuldstændig uforstående over for argumentet om, at det er leverpostejmadderne, der er skyld i, at nutidens kræsne og fordringsfulde unge ikke vil spise madpakke-mad.

En leverpostejmad bliver nemlig kun bedre af at ligge i en madpakke. Især hvis den er garneret med agurk eller rødbede. For efter nogle timer breder saften fra garnituren sig ud i maden - og gør den blød, lækker og smagfuld. Kort sagt en rigtig himmerigsmundfuld. Herremad. Salig fryd...

Hvis børn i dag holder af leverpostej, ryger de sandsynligvis till skolepsykologen og en bogstavdiagnose. Fine damer, som synes, at sushi og falaffel med kikærtemos er tegn på den rette politiske vej, vil overveje, om barnet skal fjernes fra hjemmet - og ordinere støttepædagog på stedet.

Jeg er som sagt ligeglad - men jeg må også indrømme, at jeg simpelthen ikke fatter, hvad der er galt med en leverpostejmad. Jeg har blandt andet konstateret ved at kigge varedeklarationer, at der ikke er nogen særlig sammenhæng mellem pris og indholdet af lever og fedt. Så jeg ser ingen grund til at spise dyr fedtfattig postej, når den billige alligevel smager bedst.

Jeg bryder mig ikke om forandring - indrømmet. Jeg tror på den mentale styrke, der ligger i faste holdepunkter i tilværelsen. Og her har vi nok forklaringen på, hvorfor leverpostejen er så forkætret. Nogle mennesker er så vilde med forandring og nytænkning, at folk, der spiser det samme i madpakken hver eneste dag, nødvendigvis må ses som samfundsfjender.

Det er trængt ind i sproget. Leverpostejsfarvet er udtryk for noget kedeligt og farveløst. Men for mig er leverpostej lig med tryghed, velvære og mit livs sikre holdepunkt.

Netop nu hvor agurkerne vælter frem i drivhuset, er min favorit naturligvis leverpostej med hjemmeavlet agurk. Men om føje tid er det med frisk, hjemmelavet rødbede - og som det gror i øjeblikket, bliver der helt sikkert også masser af rødkål til vinterens leverpostej-madder.

For nok holder jeg af helt almindelig leverpostej - men garnituren må nu gerne være af egen avl.
Velbekomme.