Grønland i Tivoli

En dejlig aften i Tivoli

Pladserne ved tønderne er tæt besat ved Grønland i Tivoli.

Grønland i Tivoli er den største grønlandske kulturbegivenhed i Danmark.

Det store og festlige arrangement samler hvert år tusinder af grønlændere og grønlændinge til nogle timers sommerhygge midt i København - fjernt fra øde kyster og isfjelde.

Datoen ligger fast. Det er den 1. august, at det sner i Tivoli - og vi var selvfølgelig med. Tidligt om morgenen landede vi i Kastrup. Egentlig var det planen, at vi ville have været en tur i Den Blå Planet, men det gode vejr lokkede, så vi lagde ud med en udflugt til Malmø.

Det skulle vise sig at være lidt af en fejl. For da vi endelig dukkede op i Tivoli ved 17-tiden var festen i fuld gang - og alle de gode pladser besat. I løbet af eftermiddagen var der blevet drukket adskillige liter fadøl i Tivoli - og det var lidt ligesom at hoppe på et tog i fuld fart, da vi endelig arriverede.

Men det lykkedes os alligevel at tilkæmpe os et par pladser inde under halvtaget ved tønderne - og det var vores faste base hele aftenen. For Grønland i Tivoli er lidt ligesom en stor reception. Enten kan man gå rundt og møde alle mennesker - eller også kan blive på det samme sted og vente på, at alle dem, der går rundt, kommer forbi.

Den sidste løsning er den mageligste - så det gjorde vi. Og ingen nævnt, ingen glemt - men det blev til mange festlige gensyn. Desværre må jeg også erkende, at hukommelsen er ved at være lidt rusten - og det er nu seks år siden, vi flyttede fra verdens dejligste ø, så der var altså også en del mennesker, som jeg erindrede - men ikke lige kunne sætte navn på. Det må være alderdommen, der trykker...

Fra tønderne havde vi også en god udsigt til den store scene - og aftenen bød på et flot sammensat program med noget for enhver smag fra den grønlandske musikscene.

Torluut - grønlandsk performance-rock.

Aftenens første navn var Torluut - et band jeg ikke tidligere har hørt om, men en positiv overraskelse. Grønlandsk performance-rock, melodiøst og alligevel hårdtslånde. Et spændende bekendtskab, der endnu ikke har udgivet plader. Og så er det jo fedt, at et ungt orkester i Tivoli kan få lov til at spille på en stor scene med videostorskærme, røg og lys - akkurat som de store navne.

Vejgatmusik som i gamle dage...

Aftenens store, nostalgiske tåreperser var Qullisera - et band sammensat af det grønlandske nationalteater, Silamiut, i forbindelse med en forestilling om kulminebyen Qullissat, hvor Dina i sin tid blev født. Orkestret spiller Vajgat-musik - en særlig grønlansk genre med mindelser om både hawaii, swing og country-musik - og tilbagelænet som bare pokker...(1)

Aftenens sidste navn var grønlansk nostalgirock med Qarsoq. Sammen med Sume har orkestret båret den grønlandske rockmusik frem til i dag. Det er gamle mænd, men de kan stadig spille Fanden et øre af. Jeg brugte i sin tid blandt andet Qarsoq's hårdtslående guitarrytmer til filmen "Nuuk - the Capital of Greenland", som jeg producerede i 2006.

Dina morede sig kongeligt til
tonerne fra Qullisera: Aammalu....

Qarsoq overraskede i øvrigt ret meget, da bandet havde allieret sig med aalborgensiske Tonny Aabo, kendt fra Dansktoppen med mere, der tabte sit hjerte til Grønland, da han for mange år siden arbejdede som musiker i Nuuk. Han har skrevet flere populære sange om Grønland - og gav i indledningen af Qarsoqs optræden et par stykker af dem. Det faldt bestemt i publikums smag. Prøv blot at se denne video, som jeg har lånt fra Tonny Aabos Facebook-side. Den er produceret af Dennis Hansson:

Alle kunstnerne var på scenen
ved den afsluttende fællessang.

Alt i alt en rigtig god aften i Tivoli - og vi glæder os allerede til næste år, selv om vi var noget trætte og sov godt og grundigt i flyet på vej hjem. Og forresten det meste af eftermiddagen med, da vi var helt hjemme...


(1) Vajgat-musikken opstod i Grønland under krigen og tiden derefter. Man havde ikke de store muligheder for at høre radio, men med lidt held kunne man opsnappe musikken fra de amerikanske baser - og det dannede skole med en iørefaldende blanding af swing og hawaiimusik. Stilarten blev skabt af blandt andre Jens Hendriksen og Jens Leibhard i Qullissat - og er siden udviklet af kunstere som Pele Møller og Rosa Wille. Musikken har navn efter Vajgat-sundet mellem Disko og Uummanaq-halvøen. Et fint eksempel på stilarten findes på denne YouTube-video med Qullisera.