Blokhus Fiskerestaurant

Anstrengt kreativitet

Et bagvendt stjerneskud.

Søndag aften var en dejlig aften - lige til en tur til Blokhus og lidt aftensmad på en af badebyens restauranter.

Sådan i det daglige og uden for sæsonen er det normalt Klausens Fiskerestaurant i Hune, der trækker, når vi er på de kanter - men i det dejlige vejr og med udsigt til en efterhånden tidlig solnedgang faldt valget denne gang på Blokhus Fiskerestaurant.

Restauranten har et par år på bagen, men jeg har ikke tidligere frekventeret stedet. Generelt har jeg kun hørt pæne ting om fiskerestauranten, men har da også hæftet mig ved, at roserne som regel har handlet om, at der er rigeligt på tallerkenen.

Badesæsonen lakker mod enden - og vi fik uden problemer et bord på fortovet i den nedgående sols skær. Betjeningen dukkede op øjeblikkeligt. En kompetent og uendelig flink ung mand, der nok skal drive det til noget.

Menukortet er meget mere end et kort. Et helt magasin trykt med forførende farvefotos præsenterede restaurantens formåen på papiret.

Dina er klar til at sætte gaflen i pastaen.

Vi valgte det enkle. Pasta med tigerrejer til Dina og et stjerneskud til herren. Den servile tjener meddelte uden rødmen, at det var et ualmindeligt godt valg efter hans mening. Dina skulle have hvidvin - og han fangede hurtigt, at en Riesling nok var det rigtige til hendes smag.

Det var straks værre med mit ønske om æblemost. Der var desværre udsolgt - og faktisk viste det sig, at økologisk hindbærsaft fra Søbogård var den eneste alkoholfrie drik uden brus, som man var i stand til at tilbyde denne aften sidst på sæsonen. Unægtelig en særpræget følgesvend til et godt måltid, som ikke var hentet på børnemenuen.

Smagsmæssigt var der ikke noget at sige stjerneskuddet på. Men helt ærligt fandt jeg det temmelig særpræget og ikke særlig æstetisk, at den tilhørende røgede laks var varmrøget og moset i små stumper. Gad vide om det var en rest fra frokostbuffetten?

Det er altså også lidt anstrengt, når kokken forsøger at fortolke en traditionel ret som et stjerneskud. I det aktuelle tilfælde ved at den dampede fiskefilet lå øverst med lidt pesto - og så kom tingene ellers i omvendt rækkefølge med rejer og krebs i bunden før brødet. Lad dog være med disse misforståede forsøg på at være kreativ. Et stjerneskud er et stjerneskud - og pesto i stedet for mayonnaise er decideret kikset.

Dina var tilfreds med sin pasta - men personligt vil jeg nok mene, at den var lige i det tammeste i smagen. Lidt stærkere ost og lidt hvidløg ville have gjort underværker - og det bliver bestemt ikke bedre af tigerrejerne, der jo fra naturens hånd er ganske smagløse.

Regningen lød på godt 400 kroner. Det er vist meget rimeligt for et uprætentiøst måltid på en udpræget sæsonrestaurant.