Urene vokser ikke ind i himlen
 |
| Bornholmeren skrumpede på vej til USA. |
Han var blandt meget andet manden bag Tordenskjold-diskotekerne, der var noget af de mest hotte i restaurationsbranchen i mine unge dage, da jeg i en årrække læste erhvervsøkonomi i Aalborg.
Tordenskjold i Jomfru Ane Gade var den passende ramme, når drengene fra erhvervsøkonomi-studiet skulle give den gas - og Thorkild Kristensens op- og nedture blev fulgt flittigt i undervisningen.
Thorkild Kristensen kunne tjene penge - og den slags har man respekt for i de kredse. Ikke mindst vores lærere fremhævede Kristensens evne til at lande på benene, når det gik galt.
Med næse og instinkt fik han for eksempel solgt diskotekerne, da den branche var på sit højeste - for det er, når det går godt, at man får mest for forretningen, som han afslørede for de studerende.
Thorkild Kristensens mange bedrifter og successer har da også præget nekrologerne i pressen - men har behændigt undgået den ene gang, hvor det gik rigtig galt for denne succesrige forretningsmand, så den historie bringer vi her på Dovregubben - bare for fuldstændighedens skyld.
Det var i begyndelsen af 60'erne. Thorkild Kristensen havde med vanlig sans for muligheder fundet ud af, at amerikanerne var vilde med bornholmerure - og han startede derfor en produktion af det velkendte stueur fra klippeøen. Han brugte stor energi på at skaffe et præcisionsværk, men knap så meget energi på selve kassen.
Kassen, der jo ret beset er det vigtigste ved et bornholmerur, blev fremstillet af frisk grantræ - så frisk, at den første skibsladning ure ved ankomsten til USA var skrumpet, og hele molevitten blev returneret. Så den gik ikke, Thorkild.
Men ideen var da god nok...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar