Pølsesnak

Håndværk med føl'se

Pølserne hænger til tørring - spegepølserne i kroge
og grillpølserne på en pølsepind.

Når man nu har en røgeovn en haven, er det nærliggende også at kaste sig pølsemageriets ædle kunst.

Det gjorde jeg lørdag - hvor køkkenmaskinen blev kørt i stilling, og jeg begyndte forvandlingen af en større mængde nakkefilet, spæk og krydderier til både spegepølser og grillpølser.

Opskrifterne havde jeg hevet ned fra nettet - og jeg havde da også studeret både Bonderøven,  Pricerne og andre notabiliteter, inden jeg gik i gang. Hvad jeg ikke lige havde set omtalt andre steder, var den kendsgerning, at pølsefremstilling er en kunst, der har et betydeligt håndværksmæssigt præg. Faktisk tager det tre år at blive udlært pølsemager - og det kan jeg så bruge som en trøst, for det er altså ikke helt ligetil, fandt jeg ud af.

Spegepølseskind er af plastik - og det er såmænd ikke så svært at håndtere dem. Men det kræver ærlig talt hårdt arbejde at få den tunge og meget tørre spegepølsefars gennem køkkenmaskinen. Faktisk var det så hårdt, at sveden sprang - og ryggen værkede efterpå.

Grillpølserne bød på en del udfordringer til håndelaget - og
det kunstneriske indtryk er ikke for godt.

Værre endnu var det næsten med grillpølserne. Ikke fysisk hårdt, men pokkes besværligt, fordi den meget lille lammetarm er skrøbelig - og revnede adskillige gange for mig. Jeg løste problemet sådan rigtig Storm P'sk ved at sætte en køkkentragt foran pølsehornet, men da havde jeg også været på sammenbrudets rand flere gange - ikke mindst når jeg skulle finde åbningen i tarmen. Når man - som jeg - er temmelig langsynet, er det altså noget pillearbejde, der er hårdt for øjnene. 

Men igang kom jeg - og pølserne sprøjtede til sidst ud af maskinen i en lind strøm. Her er der altså noget med, at træning gør mester - for det var heller ikke helt ligetil at forme pølserne, så de fremstod ensartet. Men jeg håber, at træning gør mester. I hvert fald er der et pænt rum for forbedringer - og jeg har nu gjort mig de første, dyrekøbte erfaringer.

Spegepølserne er hængt til tørre. Her skal de nu hænge en uges tid inden røgningen, hvorpå de skal tørre videre i yderligere et par uger. Så engang i begyndelsen af april kommer der hjemmelavet spegepølse på bordet i det lille hus på Øland.

Grillpølserne på panden. De smagte lige
så lækkert, som de ser ud.

Anderledes enkelt er det med grillpølserne. Efter den vanskelige formgivning, skal de pocheres et kvarters tid og så lige have lov til at tørre i frisk frostluft et par timer. Herefter en lille halv times røgning - og de er klar til at ryge på grillen eller panden.

Det skete søndag aften - og uagtet at det æstetiske og håndværksmæssige udtryk har sine mangler, er der ingen tvivl om, at successen var hjemme fra første færd. Pølserne havde "knæk", og de smagte fantastisk - og jeg tør godt love, at det skal blive en klassiker hen over sommerens forhåbentligt mange aftener ved grillen.

Men måske jeg også lige skulle overveje at besøge et par loppemarkeder og kigge efter en rigtig pølsepresse. Det vil i hvert fald lette arbejdet med spegepølserne.