Illustreret Videnskab

Fra videnskabens overdrev

Videnskabens svar på
Barbara Cartland på digitalt speed.

Indrømmet! Jeg læser Illustreret Videnskab. Dette videnskabens svar på lægeromanen skrevet af journalister og videnskabsfolk på digitalt speed og højteknologisk febervildelse.

Bladet er en underlig blanding af science-eskapisme, en forestilling om en ideel, rationel verden, hvor alt kan lade sig gøre og så en uendelig samling af trivia, mere eller mindre nyttig viden som samler sig i min mærkelige autistiske computer af rødgrå hjernemasse.

Illustreret Videnskab udkom første gang i 1984 - og er en moderne udgave af Populær Mekanik, der var alle raske drenges læsestof i de glade 50'ere. Bladet er egentlig en dansk opfindelse, men udgives i dag i 21 lande - og er en kommerciel succes, fordi man på den måde udnytter de redaktionelle stordriftsfordele. Det giver tid til at kæle om stoffet og formidlingen - og bladet er rigt illustreret. Det er en fornøjelse at læse bladet. Som et af de få blade i dag bliver der læst korrektur - og bladet er vidunderligt fri for mange mærkelige modefænomener af sproglig art.

I mine år i reklamebranchen fik jeg det foræret af forlaget, senere blev jeg en mere sporadisk læser af bladet, som jeg ofte købte i lufthavne, når jeg var ude at rejse. I dag er jeg abonnement og får dette stykke velskrevet formidlingskunst i postkassen en gang om måneden.

Som regel er altid et par fremtidsartikler. Dem springer jeg over - for fremtiden interesserer mig ikke. Hvorfor bekymre sig om noget, man alligevel ikke har indflydelse på. Og når man læser gamle blade, viser det sig såmænd ofte, at disse fantasifulde, futuristiske artikler ikke holder vand. For med et blad med næsten 30 år på bagen vil nødvendigvis på et eller andet tidspunkt blive indhentet af virkeligheden. Det seneste nummer af bladet byder blandt andet på en artikel om, at man i fremtiden vil forbinde rumstationer med jorden ved hjælp af en simpel elevator. Tjaah, lad os nu se.

Til gengæld kaster jeg mig glubende over bladets indhold af quizzer, tests og småartikler. Og det er her, at der bliver samlet mærkelig, unyttig og særdeles interessant viden op.

I det seneste nummer læser jeg blandt andet, at når retsmedicinere skal bestemme kønnet på et skelet, kan de blandt andet kigge på pegefingeren og ringfingeren. For pegefingeren er ofte kortest hos mænd, hvor det modsatte gør sig gældende for kvinder. Et mærkeligt udslag af evolutionen, som det egentlig kunne være sjovt at kende forklaringen på.

Man kan også læse, at de steder på jorden, hvor der er flest soltimer, er de arktiske bjergtoppe som Grønlands højeste bjerg, Gunbjørns Fjeld med sine 3700 meter. Eller at solens tyngdekraft er 27,9 gange så stor som jordens. Og at gekkoer klatrer bedst med tørre fødder. Bladet byder også på den ganske nyttige oplysning, at gibbonaber er sopraner - og som om man ikke vidste det, at mennesker generelt er mere tilbøjelige til at tage spenderbukserne på, når de har gamle krøllede pengesedler i tegnebogen i stedet for nye. Clouet er en oplysning om, at der gennem tiderne har boet i alt 107,7 milliarder mennesker på jorden.

Forresten byder det seneste nummer af bladet på en sjov artikel om computerens udvikling. Det begyndte allerede i 1798, fordi de blev moderne at gå med tørklæder. Grundlaget for den moderne computer blev skabt gennem de mere eller mindre sindrige forsøg på at automatisere den tids væve til at lave tørklæder - og så gik udviklingen slag i slag over hulkortene og frem til vore dages QR-koder.