Jante

Et foto krydser sit spor

Sandemoses fødehjem i Nykøbing Mors,
 som det tog sig ud sommeren 2012.

For et halvt års tid siden var jeg til et møde i Nykøbing Mors. Jeg var lidt for tidligt på den og benyttede derfor lejligheden til at turiste rundt i byen. Selvfølgelig skulle jeg også forbi fødehjemmet til Aksel Sandemose - byens store søn og forfatter til den berygtede Jantelov.

Kameraet var med, og det blev da også til et par fotos, som jeg imidlertid aldrig har fundet anvendelse for. Indtil i går aftes. Som sædvanligt ved sengetid skulle jeg finde lidt læsning - og i stakken af ulæste bøger fandt jeg tilfældigvis bogen "Digtning som skæbne", der er skrevet af den norske litteraturprofessor Jorunn Hareide og udgivet i forbindelse med 100-året for Sandemoses fødsel i 1999. Jorunn Heide er ekspert i netop Sandemose og fik i 1976 sin doktorgrad på en disputats om den dansk-norske forfatter.

Familien Sandemose foran huset i Færkenstræde
i begyndelsen af 1900-tallet.

"Digtning som skæbne" er en indførsel til Sandemoses forfatterskab - og den udmærker sig blandt andet ved at være rigt illustreret. Blandt andet har den norske professor fundet en masse fotos fra Nykøbing i forfatterens barndom og også et billede af familien Sandemose foran huset i Færkenstræde. Som altid synes jeg, at det er sjovt at sammenligne fotos med mange år imellem - og så havde jeg pludselig en anledning til at bruge turistbillederne fra Nykøbing. Ser man på det gamle billede, har det åbenbart været en festdag. Familien var bestemt ikke velhavende, men velfungerende - og på dagen, hvor billedet er taget, er Dannebrog oppe. I mangel af en flagstang er flaget stukket ud gennem tagvinduet.

En flygtning krydser sit spor. I 1965 kort før sin død
 er Sandemose  taget til nåde i fødebyen - og holder et
veloplagt causeri på byens hotel. Det er et foto af
forsoningens time. I følge forfatteren Knud Sørensen var
 Sandemose frygteligt nervøs før dette møde.

Jeg har aldrig været særlig vild med Sandemose. Den temmeligt uforsonlige skildring af Nykøbing i "En flygtning krydser sit spor" appellerer ikke rigtig til mig. Det er som bekendt en dårlig fugl, der skider i sin egen rede. Heldigvis blev Sandemose rundere med årene og blev da også til sidst anerkendt og forsonet med fødebyen.

Stjal Sandemose Janteloven fra afholdsbevægelsen?

Nu skal ham Sandemose jo heller ikke tro, at han er noget. Jeg læste for nogle år siden en artikel - jeg husker ikke hvor eller hvem forfatteren var - men pointen var, at Janteloven slet ikke er opfundet af Sandemose, men derimod af afholdsbevægelsen. Sandemose var sammen med Tom Kristensen en af dansk litteraturs store drukkenbolte, men hjemmet i Nykøbing var præget af faderens engagement i afholdsbevægelsen. Her havde man en plakat med afholdsbevægelsens ti bud - og detvar  bud i stil med "Du skal ikke tro, at du er noget, når du drikker..."

Jeg spekulerer på, om ikke Sandemose står over for en renaissance. I hvert fald er der træk i hans liv, der appellerer stærkt til visse tegn i tiden. Som ung var Sandemose sømand og senere skovhugger i Canada - og i sine norske år arbejdede han hårdt på sin lille gård "Kjørkelvik", hvor han selv byggede det meste. Ligesom Hemingway var der noget ægte mandfolk over ham - og på den måde minder han faktisk meget om Bonderøven, der i fjernsynet er en af vore fineste eksponenter for de gode, gamle maskuline dyder, der efterhånden trænger til at blive støvet af efter årtiers feminin dominans i kultur og politik. 

Det er forresten mange år siden, at jeg læste "En flygtning krydser sit spor", men jeg husker stadig dansklærer Kjeldsen i realen, da vi gennemgik bogen. Selvfølgelig gik det galt, og han introducerede bogen med ordene "En krydsning flygter sit spor...".

Foto: Fra bogen "Digtning som skæbne" af Jorunn Hareide, Editio 1999