onsdag den 14. september 2011

Valgflæsk

Jeg kan forstå, at der blandt visse politikere er en ide om, at den danske økonomi kan reddes, hvis vi alle arbejder 12 minutter mere om dagen.
Det viser bare, hvor lidt føling politikerne har med almindelige mennesker. Det kan ikke betale sig at arbejde i dagens Danmark - så hvorfor pokker skal vi så arbejde 12 minutter mere? Og det er vel næppe efterlønnerne, der skal arbejde mere? Sludder og vrøvl som så meget andet i denne valgkamp, som blot viser en civilisation i forfald - akkurat som det skete i det gamle Rom i sin tid.
Det, politikerne i virkeligheden mener, er, at du og jeg skal arbejde 12 minutter mere, for det gælder næppe politikerne, der som bekendt ikke ved, hvad ærligt arbejde er. Må jeg foreslå, at politikerne begynder at arbejde for deres fede honorarer og pensioner - bare 12 minutter hver dag. Der er masser af plads til dem i hjemmeplejen.

Jesper

Ingen kommentarer: