Læg mærke til stendyngen i baggrunden!
Jeg har en dejlig stor have. Desværre har de tidligere ejere af parcellen haft en dyb modvilje mod at køre byggeaffald og nedbrydningsmateriale til genbrugspladsen. Derfor er specielt den bagerste del af haven fyldt med alskens murbrokker i jorden.
Jeg løste problemet midlertidigt ved at bygge "det fremskudte dige", hvor jeg på en del af arealet kørte 35 kubikmeter muld på. Men indimellem, når ånden kommer over mig, griber jeg spaden og renser et stykke af jorden. Som regel et par kvadratmeter på en times tid eller to.
Det er hårdt arbejde, men såmænd også ganske givtigt.
I år har jeg hevet en lille snes ubrugte herregårdsten op af jorden samt mursten nok til, at jeg nu kan begynde at bygge min havepejs. Men det meste af affaldet er nu ganske ubrugeligt. Det er nedbrydningsmateriale, gamle fliser og klinker og så videre. Og det er ganske betydelige mængder af den slags, som jeg hiver op af jorden.
Bunken på billederne er det, jeg gravede op af jorden på en time onsdag eftermiddag.
Jesper
Cycling instead of running
12 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar