mandag den 11. juli 2011

Vestvolden

Lørdag var det tid til det årlige grill-party for familien.
Som sædvanlig blev dagen indledt med en bedre frokost i oplandet - denne gang i Blokhus på "Hawet", badebyens tidligere arrest.
Efter frokosten drog vi på udflugt. I år med anden verdenskrig som tema.
Vi besøgte blandt andet den ny redningsstation i Blokhus, hvor der netop nu er en diminutiv udstilling om Stützpunkt 13, som tyskerne kaldte Blokhus. Byen var stærkt befæstet, fordi den kunne være et oplagt mål for de allieredes invasion.
På billedet leder vi efter tyske skyttegrave i Tranum Klitplantage - og selv om man nok ikke rigtig kan se det, er det faktisk en gammel kanonstilling, vi vader rundt i.
Selve grilleriet blev lidt specielt, da Øland lørdag aften blev hjemsøgt af et voldsomt regnvejr. Jeg grillede i carporten og familien sad bænket i spisestuen - og det blev da hyggeligt nok endda, selv om det selvfølgelig havde været mere passende at sidde i haven.

Jesper

Ingen kommentarer: