Da vi forleden besøgte Aggersborg, var det en oplagt lejlighed til at rode i hukommelsen og finde lærdommen fra barndommens regnetimer frem.
For som bekendt er Aggersborg Danmarks største ringborg med en diameter på 288 meter - men hvad er det nu lige omkredsen så er?
I gamle dage, da jeg gik i skole, og før matematikken blev skolefag, blev den slags heldigvis tampet ind i hovederne på os, så det er en af de nemme. En cirkels omkreds er diameteren ganget med pi, så med en gang hurtig hovedregning, kom jeg hurtigt frem til, at Aggersborgs omkreds er lige godt 900 meter.
Pi er en matematisk konstant, som kun lader sig beskrive tilnærmelsesvis med almindelige tal. Almindeligvis bruger man brøken 22/7, men skal det være lidt mere præcist, kan man bruge 355/113. Hvorfor det nu lige er sådan, kan det ikke betale sig at bruge tid på - for så bliver man bare gal. Accepter det, som det er!
Pi kan også udtrykkes som decimalbrøk. Her bruger de fleste 3,14 til hurtig hovedregning. Mere præcist kan det udtrykkes 3,1415926535 89. Det er jo ikke til at huske for ikke-autister, men så kan man bruge huskeremsen: Her I lære i disse sætninger en nyttig regel som angår cirklens beregning, hvor det antallet af bogstaver i hvert enkelt ord svarer til det enkelte tal i pi. I vore tider med lommeregnere og pc'er er det forresten ren nørderi at bruge tid på at lære sådan noget. Og nørder findes jo. For eksempel japaneren hiroyuki Goto, der i 1995 gengav pi med 42.195 decimaler - det tog ham cirka 17 timer. Ægte og uforfalsket galskab.
Og nu vi så lige er i gang, kan vi da også kigge på arealet af Aggersborg. Det er som bekendt pi gange radius i anden, og det giver altså et samlet areal på lige godt 65.000 kvm.
Jesper
Dissertation allocation: debacle
3 minutter siden
4 kommentarer:
Hej Jesper
Ganske interessant, at se dig skrive om matematiske evner. Og det er sikkert rigtigt, at man ikke skal tænke for meget over sådan noget - så kan man blive gal i hovedet - og måske kaste med matematikbøger :-)
I øvrigt udtrykker pi forholdet mellem en vilkårlig cirkels omkreds og dens diameter.
Nu må jeg protestere - det er ikke matematik, det er almindelig købmandsregning. Men når det nu skal siges lidt kompliceret, så følger det jo logisk, at hvis pi udtrykker forholdet mellen en cirkels omkreds og dens diameter så må omkredsen jo være diameteren ganget med pi.
Ganske simpelt:
2pi(ge)r .. men armene er måske ikke lange nok!
/Per
Hej gissel
...Hvilket minder mig om en historie om en af Grønlands første drengespejdere, den senere journalist og nu afdøde Ulrik Rosing,der i slutningen af 40'erne skulle på lejr i Danmark og glædede sig, fordi han havde hørt, at der skulle ti piger med. Stor var skuffelsen, da han opdagede, at der var tale om tipier...
Jesper
Send en kommentar