Motorsavs-massakren

Det er kun tyveknægte, advokater og handelshøjskole-studerende, som tror på, at værdier kan skabes uden arbejde. Alle vi andre ved godt, at der ikke findes nemme genveje til resultater.
Sådan er det også med en motorsav - eller kædesav, som det også hedder. Den tager en god del af hårde arbejde, når der skal laves brænde, men den skal passes og plejes - næsten som et lille barn - til gengæld.
Jeg er i øjeblikket i gang med at save og hugge brænde til de kolde, lange vinteraftener - og det var ærlig talt ved at blive til hårdt arbejde. For jeg havde forsømt at pusle om min motorsav. Den var simpelthen blevet sløv - og kom ikke rigtig ud at stedet, når jeg brugte den. Nå ja, altså med mindre jeg brugte så mange kræfter på det, at jeg lige så godt kunne have brugt en almindelig sav.
Men nu har slibning af kædesave altså aldrig indgået i min uddannelse, så jeg var lidt på Herrens mark - eller måske rettere skov. Dog ikke mere end et besøg hos skoventreprenøren på den anden side af vejen kunne gøre det.
Han kunne godt høre problemet, når jeg arbejdede, for han er lidt af en ekspert på området. Han ordinerede en tur op til smeden for at købe en fil, og så var det ellers ind på værkstedet. Der - lige på stedet - fik jeg så et kursus i motorsavens pleje og pasning. Og hvad der var nok så vigtigt; han lærte mig at file tænderne på kæden til kædesaven, så den rigtig kan tage for sig af træmasserne. Han kunne også betro mig, at de hårde drenge i branchen faktisk filer tænderne, hver gang de hælder benzin på saven - men mente dog ikke, at det skulle være nødvendigt i mit lille hobby-savværk.
Det er nu en god uges tid siden - men nu saver kædesaven også som en drøm, og det er igen blevet nemt at lave brænde. Til gengæld ved jeg nu, hvordan man skal pusle og pleje kædesaven. Tak til en hjælpsom genbo for indsatsen.

Jesper