Hvisselhøj

Hvisselhøj er Danmarks eneste jættestue med tre kamre. Det flotte gravanlæg fra bronzealderen ligger mellem Torslev og Attrup - lige på kanten til Øland.
Anlægget blev for nogle år siden restaureret og er nu åbent for offentligheden. Det er en ganske betagende oplevelse at gå/kravle ind i jættestuen med nationalsangen i baghovedet, for det er jo her, de harniskklædte kæmpers bene hviler under højens bautasten.
Det er lige, så man mærker historiens vingesus.
I alt findes der i Danmark 29 jættestuer med mere end et kammer, men Hvisselhøj er altså den eneste med tre kamre. De ligger i forlængelse af hinanden, således at det bredeste ligger nærmest indgangen - og kamrene bliver gradvist mindre, jo længere man kommer ind.
Systemet med at bygge flere kamre er meget udbredt i Storbritannien og Irland. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på Stonehenge, for Hvisselhøj er udformet sådan, at man fra det inderste kammer angiveligt kan se solopgang lige nøjagtig på jævndøgn. Det er derfor hævdet, at Hvisselhøj sammen med en række andre fortidsminder på egnen indgår i en slags "kalendersystem". I Skræm - på den anden side af Tingskoven - ligger blandt andet et jernalderanlæg kaldet Hesteskoen, hvor der er sigtelinjer mod solen for jævndøgn og solhverv.
Det skal retfærdigvis med, at jeg ikke selv har tjekket, om man kan se solopgangen på solhverv. Indgangen til det inderste kammer på Hvisselhøj er så lille, at jeg ikke har følt det specielt tillokkende at kravle derind. Så stort er anlægget nemlig heller ikke. Selv om jeg kun er af ringe højde, kniber det faktisk med at stå oprejst i det forreste og største kammer.
Hvisselhøj blev første gang restaureret i 1915. Allerede dengang måtte man foretage en afstivning for at sikre jættestuen. Den gamle afstivning var angiveligt ikke særlig køn, men er nu erstattet af nogle rustfri stålstænger, som gør det sikkert at opholde sig i de historiske rum. Oven over loftet er der i dag anbragt en vandtæt membran, som beskytter de tre kamre mod nedsivende vand og frostsprængninger.
Men ellers fremhæver Kulturarvstyrelsen på sin hjemmeside netop den teknik, som vore forfædre har anvendt. Der er tale om et højt specialiseret byggeri, som vidner om indsigt i, hvordan vandet ledes væk fra gravkammeret - og som man også kan se på billederne er det en ganske kompliceret stenlægning.
Det vides ikke, hvem der har været begravet i Hvisselhøj, men det er normalt, at en jættestue har været grav for en eller to personer. I forbindelse med restaureringen i 1915 fandt man en del potteskår, ravperler og flinteknive.
Forresten er det lidt pudsigt, at denne type grave kaldes for jættestuer, men det afspejler vores historie med rod i den nordiske mytologi, som på trods af 1000 års kristendom stadig er et levende element i vort sprog. Sådan en jættestue har sikkert også givet anledning til en del skrøner og overtro på egnen. I den nordiske mytologi er jætterne trolde eller kæmper. Normalt ikke særlig pæne, hvorimod deres døtre er billedskønne og ofte bliver gift med guderne.Jætterne boede i Jotunheim, og deres hovedmodstander var Thor. Efter aftale med de andre guder var det hans opgave at jagte jætterne og om nødvendigt at dræbe dem. I den folkelige sagntradition fortælles ofte om, hvordan en jætte kastede en stor sten mod kirken, fordi han ustandselig blev forstyrret af de larmende klokker. Stenen ramte imidlertid ikke, men faldt til jorden. Dér ligger den den dag i dag, for intet menneske kan løfte den,
Et eksempel på en sådan sten ligger i dag i kirkegårdsdiget i Brovst. Det skulle angiveligt være Gjøl-trolden, som har kastet den, men det er en helt anden historie.

Ha' det
Jesper

Tegning: Nationalmuseet