Herreværelset

Som de fleste mænd i min alder har jeg et lille arbejdsværelse - en hule på loftet i den fjerneste ende hvor man kan trække sig tilbage fra hverdagens stress og jag og tænke store tanker.
Egentlig drømte jeg om et rigtigt, klassisk herreværelse. Sådan en engelsk blanding af kontor, bibliotek og pejsestue - væggene tapetseret med bøger og indrettet med Chesterfields og en stor globus, hvor den nordlige halvkugle kan løftes af og afsløre et barskab. Her skulle vidende og vigtige mænd kunne samles over en cognac eller whisky, mens der udveksledes kloge ord og blev røget lårrullede cubanere.
Sådan gik det ikke lige. Alene rummets skrå vægge sætter en naturlig begrænsning for, hvor mange bøger der kan losses ind i rummet. De skrå vægge gør det også noget besværligt at stå omkring en globus og bælle sjusser, så det kunne jeg godt skyde en hvid pind efter.
Til gengæld stod det ret hurtigt klart for mig, at der var gode muligheder for at lave et rigtig hyggeligt kontor, hvis jeg gik lidt mere efter drengeværelses-stilen. Meget af det gav egentlig sig selv, for det var her i rummet, at det gamle stereo og mit allerførste TV skulle stå. En gammel sofa fra Jysk og et endnu ældre, men meget lille skrivebord pegede også den retning.
Men jeg må indrømme, at det egentlig var min far, der gav ideen det sidste skub i den rigtige retning. For mens vi var ved at flytte ind, kom han med en kasse med mine gamle legetøjsbiler, som han havde fundet på loftet. Bilerne skulle selvfølgelig have en fremtrædende plads på en af reolerne, en gammel spejderhat kom til - og en gammel Jimi Hendrix-plakat - så var den sådan set hjemme.
Drengepræget fik så en tand ekstra, da jeg på mit rigtige kontor i Norge havde nogle modelfly og andet nips fra mine mange rejser. Ved lidt af et tilfælde fik jeg en gammel SAS-plakat op under neglene. Endelig gik jeg i de gamle arkivkasser og fandt en masse gruppebilleder og andet memorabilia fra forskellige begivenheder, jeg har deltaget i.
Jeg er i dag rigtig glad for mit drenge-skråstreg-herreværelse, som jo også fungerer som mit kontor i øjeblikket, hvor jeg er hjemmegående.
Forresten har værelset også vist sig ganske glimrende til at drikke Dr. Nielsen og anden brændevin i - og det kan jeg faktisk bedre lide end cognac. Så jeg lever fint uden Chesterfield'en.

Ha' det
Jesper