Manden og isbjørnen

Det er langt fra hver gang, at det lykkes - men i går var heldet med mig og jeg tog et billede, der er lige så godt, som det er tænkt. Faktisk synes jeg, at det er et knaldgodt billede, jeg her har lavet af den norske miljøminister, Erik Solheim, da han åbner den første internationale isbjørnekonference siden 1981.
Vi ser en tilsyneladende glad politiker på en talerstol, mens en bedrøvet isbjørn kigger ham over skulderen. Isbjørnen er en del af et powerpoint-show, som går bag ministeren, mens han taler, og det er umåde vanskeligt at lave en korrekt belysning af manden og samtidig få en korrekt belysning af lærredet. Men denne gang lykkedes det, og det er jeg selvfølgelig stolt af.
Billedets kvalitet ligger blandt andet i, at det ikke er opstillet, men en naturlig situation, som kunne fanges, hvis man var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt - og i øvrigt har noget grej, som man kender.
Prøv for eksempel at sammenligne med det andet billede. Solheim var nemlig kommet til byen med op til flere spindoktorer - og en af dem havde travlt med at sælge en god fotomulighed til alle fotograferne. Han tilbød, at Erik Solheim gerne lod sig fotografere ved siden af den isbjørn, som pynter receptionen på Radisson SAS hotellet i Tromsø.
Som sagt, så gjort. Den stakkels minister stillede sig op og lod sig forevige af mindst ti fotografer - og jeg har da set billedet i et par aviser i dag. Det er da meget sjovt, at ministeren bliver fotograferet sammen med en udstoppet isbjørn, før han åbner en isbjørnekonference. Men det er og bliver bare pjat - brød og skuespil i formidlingens hellige navn.
Jeg bebrejder såmænd ikke fotograferne og aviserne, at de bruger billedet. Det ville jeg også have gjort. Det er trods alt bedre end et kedeligt billede af en alvorlig slipsemand uden historie. Men jeg takker Den Store Fotograf oppe i himlen for, at jeg fik et anderledes og bedre billede.

Ha' det
Jesper