Torsdag morgen ved fem-tiden snuppede jeg denne tyvagtige skade på foderbrættet.
Det er ellers yderst sjældent, at vi ser skaderne gå op på selve brættet. Dina gør i hvert fald sit til at skræmme dem væk af hensyn til småfuglene, men den her har sikkert vidst, at på denne tid af morgenen er der fred og hverken fare eller Dina.
Skaden er en utrolig fascinerende fugl. Jeg har set husskaderne sidde i mejsebollerne i vinter, men på grund af størrelsen kneb det ærlig talt med elegancen. Så fandt de ud af at slå til bollerne med vingerne. Så faldt der altid lidt til jorden, som så var til at få fat i. Man fristes til at kalde det et ordentlig slag i bolledejen! Prøv også at klikke på billedet og se forstørrelsen. Læg mærke til dens øje - det er helt tydelig, at der er en form for intelligens inde bag de sorte fjer.
Om den tyvagtige skade kan jeg ellers fortælle, at det jo er titlen på en af Rossinis operaer med den meget populære ouverture, som du kan nyde til morgenmaden ved at klikke her. Det er selvfølgelig også tilladt at høre den festlige musik på andre mere passende tider af dagen, men det er altså tidlig morgen, mens jeg skriver.
Ouverturen blev også brugt i Stanley Kubricks "A Clockwork Orange" som en slags musikterapi, der skulle vænne filmens hovedkarakter af med, ja, netop at være tyvagtig.
Og ikke at forglemme, så optræder den tyvagtige skade i et af de allerbedste Tintin-hæfter, Det gådefulde juveltyveri, hvor det er skaden, der er skurken.
For mange år siden, da jeg arbejdede hos Møller og Bjørnstrup, havde vi en udstoppet husskade som en slags vandrepokal, der blev tildelt, hvis man dummede sig. Den bar påskriften "Af skade bliver man klog".
Og ellers er det bare at fortælle, at jeg tager et smut til Farsø i dag. Hjemme igen på søndag. Ha' en rigtig god morgen og en god dag.
Jesper
Cycling instead of running
7 timer siden
2 kommentarer:
Interessant, Jeg har selv en skade på terrassen, en rigtig lille bølle! Og jo de er ret kloge, hun har opdaget hvor vi hver især har værelser, og så kommer hun lige om morgen og banker på ruden med næbet, hvilket er en meget hyggelig morgen.
Fandt hende i en af mine venners have da hun var helt lille, da han skulle til at slå græs, og der lå hun.. Nu kommer vi så ikke af med hende før om de 12 år de har af leve tid..
Sjovt at læse din kommentar. Jeg har jo boet en årrække i Nuuk - og der var det meget almindeligt i gamle dage, at børnene holdt ravne, der jo er i familie med skaderne, som kæledyr, hvis de fandt en unge, der var faldet ud af reden. Ravnene kunne lære en masse ting, blandt andet at tale ligesom papagøjer.
Fortsat god fornøjelse med din skade...
Send en kommentar