Så har der atter været møde i Øland Sildelaug - og som sædvanlig skal bloggens læsere da ikke snydes for et par billeder af den udsøgte menu.
Vi lagde ud med stegte saltsild. Sildefileterne lægges i en pose med salt i tre timer, skylles og vendes i rugmel. Steges på pande i et par minutter og serveres på smurt, groft rugbrød. Der pyntes med bløde løg og hakkede rødbeder - og så gives der sennep til. Jeg prøvede mig lidt frem - og fandt ud af, at en blanding af sød, bornholmsk sennep og så en almindelig Arffmann giver den bedste smag. Og med den bedste smag, så mener jeg det faktisk. Sådan en mad er tæt på himmelske højder.
Dagens hovedret var fyldte gåsebryster med brun sovs og kartofler. Ganske traditionelt, men piftet op med en særdeles utraditionel pæresalat med valnødder og parmesan. Et ganske smukt og velsmagende alternativ til den kedelige og trælse waldorfsalat.
Desserten var godt med mandesnak og så selvfølgelig Ølandsangen.
Min egen frokostavis
12 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar