fredag den 13. juni 2008

Ulveloven

En ulv lyder den gamle ulv - en ulv giver aldrig tabt. Sådan lyder ulveloven, som jeg som lille ulveunge lærte i 1966 af Akela - førerulven, Karen Lundsgaard, da jeg blev ulveunge i Det Danske Spejderkorps. En begivenhed der fik uvurderlig betydning for mit liv. Men på trods af dette havde jeg aldrig troet, at jeg skulle møde en ulv i det virkelige liv. Spejdernes ulve er Kiplings fra Junglebogen og lever i Indien, men faktisk findes ulvene over det meste af jorden. Det måtte jeg sande denne tirsdag, hvor jeg for første gang i mit liv mødte dette imponerende dyr i den fri natur. Den enlige strejfer, som jeg i højere grad end jeg selv vil indrømme, kan identificere mig med.
Jeg landede i Alta tidligt tirsdag eftermiddag, men skulle vente på Asbjørn fra Oslo, som først ankom ved 20-tiden. Efter et besøg hos biludlejningen blev vi udstyret med en KIA Cee'd, så det...
Og så gik turen ellers langs den historiske Alta-elv mod en af samernes vigtigste byer - Kautokeino. Umiddelbart uden for Alta flyder Alta-elven voldsomt i en canyon, men efter en god snes kilometer flader elven ud og ind i mellem breder den sig så voldsomt, at det nærmer sig en hel sø.
Den er stadig belagt med is, og mens vi kører langs den, siger Asbjørn, at der står en ren ude på isen. Kort efter mener han nu, at det er en ræv - og det er selvfølgelig noget sjusk, så jeg holder ind til siden for at tjekke nærmere, hvad det er, han har fået øje på. Ræve er røde, så det er det i hvert fald ikke - og det går langsomt op for os, at det faktisk er en ulv, vi har spottet - derude på isen.
En stor, stor naturoplevelse. Vi blev også hurtigt enig om ikke at sige noget, når vi kommer til Kautokeino - i hvert fald ikke lige med det samme. Renavlerne har et lidt problematisk forhold til ulve - mener at ulvene er en af hovedårsagen til, at det er en dårlig forretning at drive rendrift. Men samtidig har renavlerne angiveligt den højeste egenkapital i norsk erhvervsliv - ca. 80 % så det ser nu nok ikke så galt ud alligevel, og mon så ikke der alligevel er plads til en enkelt strejfende ulv? Jeg mener, at hvis man lever af naturen, så må man også en gang i mellem ofre lidt til naturen.
Desværre havde jeg kun mit standard-objektiv med, så billedet tjener såmænd kun dårligt til dokumentation af, at der er ulve i det pågældende område. Og samtidig håber jeg, at denne enligt strejfende ulv får held til at komme ud af ren-området - og et eller andet sted stifte sin egen ulveflok...

Ha' det
Jesper

Ingen kommentarer: