lørdag den 4. juni 2022

Nattergalen ved gadekæret

Fuglenes svar på Jimi Hendrix


Der er ikke meget Keld Heick over nattergalen, der nok er det nærmeste, vi kommer Jimi Hendrix i fuglestemmer.

Alligevel rinder "Ved Landsbyens gadekær" mig i hu netop nu. For jeg har altså en nattergal i baghaven - nærmere bestemt ved gadekæret i Østerby 20 meter fra parcellen.

Jeg har de seneste nætter været oppe ved midnatstid og kørt rundt til de sædvanlige steder - blandt andet nede ved dæmningen - for at høre nattergal. Desværre uden det helt store held. Bevares, jeg har da hørt den lille og ellers temmelig larmende fugl i fluesnapper-familien. Men det har ikke været noget særligt.

Så i nat var det blevet lidt senere. Ved godt halvto-tiden skulle der igen brændes dyr benzin af på en nattergaletur. Men bilen kom aldrig ud af carporten. Der var ganske enkelt nattergal i baghaven...

Jeg fik hurtigt fuglen lokaliseret til gadekæret i Østerby - små 20 meter fra hegnet i baghaven. Så var det bare med at nyde det. En kop kaffe i hånden og en time i den vindstille, men noget kølige lyse sommernat. Dog ikke så lys, at fuglefoto kunne komme på tale.

Men jeg brugte da kameraets videofunktion til at forevige den vilde fuglesang. Lyt med her:

Jeg beklager meget larmen i baggrunden. Det er naboens varmepumpe - og en glimrende dokumentation af, hvordan disse nymodens varmekilder forpester min tilværelse med støj, efter at hele Øland i efteråret fik varmepumper, da fjernvarmeværket gik konkurs. Endnu et eksempel på, at fremskridtet ikke er af det gode.

onsdag den 1. juni 2022

NEJ

Småt er godt, stort er lort

Verdens dyreste beskyttede værksted.

Da Danmark i 1972 blev lokket ind i EF, handlede det om smør og bacon. Nu handler det om krudt og kugler.

Lad mig sige det med det samme, så vi har ren røv at trutte i. Jeg stemmer nej til at ophæve det danske forsvarsforbehold. Naturligvis, for jeg har aldrig forstået meningen med den politiske union og stormagtsdrømmene blandt politikerne. Ved jorden at blive har altid tjent Danmark bedst.

I modsætning til EU-tilhængerne har jeg ingen skjult dagsorden. Jeg tror på, at småt er godt – og stort er lort. EU har aldrig gjort noget som helst for demokratiet, der blot er blevet udhulet, fordi beslutningerne er flyttet fra vort lille land og til et kæmpestort, dyrt og ineffektivt bureaukrati i Bruxelles.

Jeg ser ingen som helst grund til, at EU nu også – under dække af Ukraine-krigen – skal bestemme over det danske forsvar. Som alt andet i EU bliver det ustyrligt – og i øvrigt bliver det helt sikkert både dyrt og ineffektivt.

Vi har siden 1949 været medlem af Nato. Alliancen har for længst vist sin styrke som forsvar mod overgreb på medlemslandene. Nato er en forholdsvis enkel organisation, der handler om forsvar – og ikke andet. Nato har aldrig handlet om indenrigs-spørgsmål – og organisationen har vist sig rummelig nok til at favne ret mange versioner af demokrati.

Sådan er det jo ikke med EU, der jo ser det som sin væsentligste opgave at bestemme alt i medlemslandene. Krumme agurker, kanelsnegle, lakridspiber og ikke mindst emballage til kondomer – og jeg kan blive ved. Intet spørgsmål er for lille til, at EU skal have en mening om det. Ofte formuleret i mange siders uforståelige bekendtgørelser.

Det er ineffektivt og kontraproduktivt. Det er landets forsvar simpelthen for vigtigt til. Så lad os blive i Nato og lad os holde forsvaret ude af EU. Det er slemt nok, at den siddende regering har forvandlet forsvarskommandoen til en styrelse i et ministerium.

Det er jo fuldstændig tåbeligt at opbygge en parallel kommandostruktur ved siden af Nato, der har vist sin bæredygtighed. Det er bare penge ud ad vinduet. Dobbeltarbejde. Typisk for den helt særlige politiske tankegang, hvor det drejer sig om at lave ting, der virker, om.

Men EU-tilhængerne forstår det ikke. Og det er jo klart, når man ser, hvad både EU’s politikere og embedsmænd tjener. Skattefrit ovenikøbet og med stjernepensioner, der næppe findes mage i verden. Det er verdens største beskæftigelsesprojekt og en pengemaskine for de privilegerede medvirkende. Vi andre kan bare se på og betale ved kasse 1.

Så er der jo også det med prisen. Nato ved vi, hvad koster – sådan nogenlunde. Og beløbet administrerer vi selv. Men der er endnu ingen, der er kommet med et realistisk bud på, hvad en tilslutning til EU-hæren vil koste. Svaret blæser i vinden som en faldskærmssoldat på afveje.

Men en ting ved vi. Når vi giver hundrede kroner til EU, bliver de 25 kroner ædt op af administration, før der kommer noget ud i den anden ende. Derfor skal man ikke give EU fingeren, for så koster det nemt hele hånden. Eller sagt på en anden måde. Husk altid at tælle fingrene, hvis du har givet hånd til en EU-politiker.

Jeg er dybt bekymret for, hvad der kan komme ud af en dansk tilslutning til EU-hæren. Vi bor i et Rigsfællesskab med Grønland og Færøerne. Grønlænderne valgte fornuftigvis at melde sig ud, da det gik op for dem, at EU ikke ville det grønlandske sælerhverv noget godt. Den grønlandske sælindustri lever i dag kun i kraft af store offentlige tilskud, fordi EU har ødelagt markedet for sælskind med samme kirurgiske præcision som den siddende danske regering udraderede minkerhvervet.EU er i modsætning til Nato uønsket i Grønland – og for hver dag bliver denne barriere større og større på grund af EU's tekniske handelshindringer.

Hvis man troede, at EU handlede om frihandel, kan man blive overbevist om det modsatte, når man ser, hvor besværligt det er at sende en ganske almindelig pakke fra Grønland til Danmark. Eller hvad med EU’s persondataforordning, der betegner Grønland som et usikkert tredjeland? EU er den største bombe under Rigsfællesskabet – ikke den forståelige grønlandske selvstændighedstrang.

Vores vigtigste partnere i det arktiske samarbejde er Norge, Island, USA og Canada. Ikke EU. Så lad os holde os til kendte venner, som vi forstår og deler interesser med.

Jeg er også dybt bekymret for den demokratiske tilstand i det, der er på vej til at blive Europas Forenede Stater. Vi så det for nylig, da man valgte at forbyde adgang til de russiske statsmedier på internettet i EU. Det var censur i Putinsk stil og skete angiveligt, fordi de russiske statsmedier ikke fortæller sandheden. Hvis sanddruelighed er afgørende, var der næppe mange politikere, der fik lov til at ytre sig.

Censuren viser, at den politiske og administrative ledelse i EU ikke har tillid til, at oplyste borgere sagtens kan skelne mellem news og fake news.Set fra elfenbenstårnet i Bruxelles er borgerne jo bare dumme og skal styres. I den henseende er der ikke den store forskel på EU, Kina og Rusland. Der handler om stormagtsdrømme og imperiebyggeri.

EU-tilhængerne understreger igen og igen, at det er vigtigt at sidde med ved bordet. Det er en floskel, som jeg ikke køber. For hvorfor sidde med ved bordet, når maden er uspiselig? Det bliver man ikke mæt af.

Jeg har i øvrigt noteret mig, at SF anbefaler et ja ved dagens folkeafstemning. Det i sig selv er et meget væsentligt argument for at stemme nej.


mandag den 30. maj 2022

Isbegonier

Endnu et blad og en blomst i havedagbogen


Nogle mennesker mener, at isbegonier er kirkegårdsplanter. Set i det lys var det måske velvalgt, at jeg brugte søndagen på at plante isbegonier, men sandheden er en helt anden og knap så dyster.

Jeg holder simpelthen usigeligt meget af den lille plante med de smukke røde blomster, som bare bliver ved at komme hele sommeren - og når vi kommer til september, er planten faktisk heller ikke helt lille endda.

Isbegonierne er et af mine faste ritualer, når foråret for alvor har bidt sig fast. Jeg bruger dem på kanter, i krukker og som min personlige specialitet i potter på nedløbsrørene. De skal bare have lidt vand, og må helst ikke tørre ud. Så skal de nok bidrage til sommerstemningen.

Søndag blev det til 36 planter, men jeg bliver nok nødt til at køre forbi gartneren igen, for jeg mangler otte i at være helt færdig. De sælges normalt i bakke a seks styk, så der bliver lidt til overs. De skal nok gøre god fyldest i en krukke eller to.

I løbet af ugen kommer turen så til knoldbegonierne. De er så småt begyndt at spire på værkstedet, så nu er det også ved tiden, at de kommer ud. Livet skal jo gå videre.

torsdag den 26. maj 2022

Tak for deltagelsen

 Ved Dinas død...


Tak til alle, som deltog i Dinas bisættelse. Tak for alle kondolencerne her og på Facebook. Tak for knus, kram og venlige ord. Tak for al hjælpen, som jeg har modtaget i forbindelse med de praktiske ting forud for og under bisættelsen. Tak for alle blomsterne.

Dina fik en smuk bisættelse, hvor organisten improviserede over Nunarput i præludiet - og hvor et af de grønlandske kor i Nordjylland rundede af med Guuti Illimmi.

Efter bisættelsen blev blomsterne bragt her til Nørremarksvej, hvor vi lagde dem på plænen foran Dinap Natsiivia - Dinas Have - og hvor jeg så kan dvæle lidt de kommende dage. Alle er hjerteligt velkommen til at kigge forbi...

Endnu en gang tak.

Foto: Kirsten Steffensen

Foto: Henrik Jespersen

Foto: Henrik Jespersen

Foto: Henrik Jespersen

Foto: Otto Albrechtsen

Foto: Bent Heiselberg

mandag den 23. maj 2022

Nekrolog

Nordjyske skrev søndag:

lørdag den 21. maj 2022

Dinas bisættelse

Vis Dina den sidste ære


Min elskede kone Dina bliver bisat i Oxholm Kirke tirsdag den 24. maj kl. 13.

Det vil glæde os meget, hvis I vil være med til at vise Dina den sidste ære.

onsdag den 18. maj 2022

Farvel og tak

Dina Magdalene Johanne Brønlund Nielsen


Det er med stor sorg, at jeg må meddele, at min bedste ven gennem 28 år, min elskede hustru Dina Brønlund, "Hjemmestyret", er død tirsdag aften på sin 74 års fødselsdag.

Dina var til det sidste den smukkeste kvinde, jeg nogensinde har mødt. Tabet er ubeskriveligt for Rasmine, Adam, Annika, Eirik og mig.

Jeg vender tilbage med oplysninger om bisættelsen,

mandag den 16. maj 2022

Løbetid

Fart og tempo


Egentlig var jeg på fugletur lørdag aften ved dæmningen. Men det var nu en hare, der blev dagens pletskud.

Den sad bogstaveligt talt og vegeterede ude på sandstykket i Ulvedybet ved tårnet. Men den var ikke til sinds at blive fotograferet, så straks jeg sigtede, sprang den op og forsvandt i fuldt firspring - og det går hurtigt, når en hare træder på speederen. 80 km/t kan det blive til - og det er jo til at blive fuldstændigt forpustet af.

Dagens bonusbillede er et par gravænder, der dyrker synkronspisningens ædle kunst. Det blev også til rødben, krikænder, storspove, skarv, mudderklire og fiskehejre på turen, men ikke fotos, som er værd at snakke om.

Åh jo - så også en død ræv. Det er mig en gåde, hvordan folk kan køre dyr ned på vores små veje. Det kan kun skyldes, at der bliver kørt hurtigere end forholdene tillader. Jeg forstår det ikke - når der nu er så meget at kigge på, og man ikke er en hare - endsige vårhare. Hvorfor så ræse med fuld fart?

onsdag den 11. maj 2022

Forskel på folk

Kanalrundfart


Jeg er netop kommet hjem fra Rotterdam, hvor jeg fulgte den grønlandske naalakkersuisoq (energiminister) Kalistat Lund, der var en af hovedtalerne ved en konference om brintenergi - det såkaldt Power to X. Konferencen havde 3.000 deltagere fra stort set alle lande - især videnskabsfolk og erhvervsfolk, som arbejder med at erstatte olie med brint.

Konferencen var arrangeret af Rotterdam Havn, der selvfølgelig brugte anledningen til at reklamere for sig selv. Jeg var derfor sammen med Kalistat inviteret med på en sejltur rundt i havnen, der i mange år var verdens største. Havnen ligger langs nogle kanaler i Rhinen/Meuse-deltaet og strækker over 42 km med 3.000 virksomheder - og er i det hele taget gigantisk.

Min første artikel fra begivenheden blev i øvrigt citeret af blandt andre Ritzau og Berlingske, så nu har jeg en cigar til gode...

Turen var ikke alene en VIP-tur, men blev i indbydelsen beskrevet som en VVIP-tur. Det var kort sagt for den lille brogede flok af folk, som virkelig er noget ved musikken - og så lille mig. 35 deltagere - ledende politikere, ambassadører, koncernledere - og jeg må stilfærdigt konstatere, at forholdene var noget større, end da jeg i 2014 var på kanalrundfart i Amsterdam. Se billederne af kanalbåden fra Amsterdam og sammenlign med Rotterdam-båden, der var på størrelse med en russisk oligark-yacht og mindst lige så flot indrettet med læder og blankpudset messing.

Forplejningen var excellent. Gode vine - tror jeg nok, for jeg drikker ikke i tjenesten - håndlavede fyldte chokolader, konditor-showstoppers, frisk frugt og en overdådig buffet, der afspejlede de internationale gæsters præferencer for nationale særheder. Jeg nøjedes med ovnbagt sej og brasede kartofler, men det var nu heller ikke så ringe.

Turen gik fra Rotterdams centrum til Rhinen/Meuses udløb i Nordsøen ved Rozenburg, hvor der også var landgang og det obligatoriske gruppe-foto, inden turen med bus gik retur til Ahoy-konferencecentret, der sidste år lagde gulv til det internationale Melodi Grand Prix - bare nævnt for kuriositetens skyld.

Jeg er jo ved at være en ældre herre - og selv om det er nogle år siden, at jeg sidst har deltaget i lignende arrangementer, var det egentlig meget sjovt at være tilbage i cirkus-manegen. Også selv om oplevelsen altid bliver dæmpet af alenlange floromvundne taler - som oftest om talerens egne fortræffeligheder.

Rotterdam blev tæppebombet af tyskerne i begyndelsen af anden verdenskrig, hvor tyskerne var fastlåst i en situation ikke ulig russernes i Ukraine. Byen er derfor blottet for gamle huse - og minder mest af alt om Manhattan og er stort set lige så ucharmerende og larmende. Det undrer mig i øvrigt, at det ellers fine hotel, jeg boede på, kunne diske op med den mest kedelige ost til morgenmaden, tør, mager og smagløs.

Hollænderne producerer ellers mange fine oste, så jeg glad for at være hjemme  igen til landlig idyl og hveder med lagret danbo.




søndag den 8. maj 2022

På vej...

Ingen Keukenhof denne gang


Søndag eftermiddag forlægger jeg kontoret og kampen for det daglige brød til Rotterdam og Nederlandene et par dage. Hjemme igen tirsdag aften.

Desværre levner tiden ikke mulighed for et besøg i Keukenhof, den berømte tulipanpark, der netop nu står i fuldt flor.

Så er det jo godt, at jeg selv kan. Her er et par af søndagens tulipaner på Nørremarksvej.