Isbegonier

Endnu et blad og en blomst i havedagbogen

Nogle mennesker mener, at isbegonier er kirkegårdsplanter. Set i det lys var det måske velvalgt, at jeg brugte søndagen på at plante isbegonier, men sandheden er en helt anden og knap så dyster.

Jeg holder simpelthen usigeligt meget af den lille plante med de smukke røde blomster, som bare bliver ved at komme hele sommeren - og når vi kommer til september, er planten faktisk heller ikke helt lille endda.

Isbegonierne er et af mine faste ritualer, når foråret for alvor har bidt sig fast. Jeg bruger dem på kanter, i krukker og som min personlige specialitet i potter på nedløbsrørene. De skal bare have lidt vand, og må helst ikke tørre ud. Så skal de nok bidrage til sommerstemningen.

Søndag blev det til 36 planter, men jeg bliver nok nødt til at køre forbi gartneren igen, for jeg mangler otte i at være helt færdig. De sælges normalt i bakke a seks styk, så der bliver lidt til overs. De skal nok gøre god fyldest i en krukke eller to.

I løbet af ugen kommer turen så til knoldbegonierne. De er så småt begyndt at spire på værkstedet, så nu er det også ved tiden, at de kommer ud. Livet skal jo gå videre.