Forskel på folk

Kanalrundfart

Jeg er netop kommet hjem fra Rotterdam, hvor jeg fulgte den grønlandske naalakkersuisoq (energiminister) Kalistat Lund, der var en af hovedtalerne ved en konference om brintenergi - det såkaldt Power to X. Konferencen havde 3.000 deltagere fra stort set alle lande - især videnskabsfolk og erhvervsfolk, som arbejder med at erstatte olie med brint.

Konferencen var arrangeret af Rotterdam Havn, der selvfølgelig brugte anledningen til at reklamere for sig selv. Jeg var derfor sammen med Kalistat inviteret med på en sejltur rundt i havnen, der i mange år var verdens største. Havnen ligger langs nogle kanaler i Rhinen/Meuse-deltaet og strækker over 42 km med 3.000 virksomheder - og er i det hele taget gigantisk.

Min første artikel fra begivenheden blev i øvrigt citeret af blandt andre Ritzau og Berlingske, så nu har jeg en cigar til gode...

Turen var ikke alene en VIP-tur, men blev i indbydelsen beskrevet som en VVIP-tur. Det var kort sagt for den lille brogede flok af folk, som virkelig er noget ved musikken - og så lille mig. 35 deltagere - ledende politikere, ambassadører, koncernledere - og jeg må stilfærdigt konstatere, at forholdene var noget større, end da jeg i 2014 var på kanalrundfart i Amsterdam. Se billederne af kanalbåden fra Amsterdam og sammenlign med Rotterdam-båden, der var på størrelse med en russisk oligark-yacht og mindst lige så flot indrettet med læder og blankpudset messing.

Forplejningen var excellent. Gode vine - tror jeg nok, for jeg drikker ikke i tjenesten - håndlavede fyldte chokolader, konditor-showstoppers, frisk frugt og en overdådig buffet, der afspejlede de internationale gæsters præferencer for nationale særheder. Jeg nøjedes med ovnbagt sej og brasede kartofler, men det var nu heller ikke så ringe.

Turen gik fra Rotterdams centrum til Rhinen/Meuses udløb i Nordsøen ved Rozenburg, hvor der også var landgang og det obligatoriske gruppe-foto, inden turen med bus gik retur til Ahoy-konferencecentret, der sidste år lagde gulv til det internationale Melodi Grand Prix - bare nævnt for kuriositetens skyld.

Jeg er jo ved at være en ældre herre - og selv om det er nogle år siden, at jeg sidst har deltaget i lignende arrangementer, var det egentlig meget sjovt at være tilbage i cirkus-manegen. Også selv om oplevelsen altid bliver dæmpet af alenlange floromvundne taler - som oftest om talerens egne fortræffeligheder.

Rotterdam blev tæppebombet af tyskerne i begyndelsen af anden verdenskrig, hvor tyskerne var fastlåst i en situation ikke ulig russernes i Ukraine. Byen er derfor blottet for gamle huse - og minder mest af alt om Manhattan og er stort set lige så ucharmerende og larmende. Det undrer mig i øvrigt, at det ellers fine hotel, jeg boede på, kunne diske op med den mest kedelige ost til morgenmaden, tør, mager og smagløs.

Hollænderne producerer ellers mange fine oste, så jeg glad for at være hjemme  igen til landlig idyl og hveder med lagret danbo.